Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har netop offentliggjort deres rekrutteringssurvey for det seneste halvår. I undersøgelsen fremgår det, at der i januar til juni i 2019 var 62.600 forgæves rekrutteringer. Heraf blev halvdelen aldrig besat, mens den anden halvdel blev besat af en kandidat uden de ønskede kvalifikationer.
Det er alt i alt hver femte rekrutteringsforsøg, der har været forgæves.
Det danske arbejdsmarked har i en lang årrække kørt i et meget højt tempo med en konstant stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Selvom de seneste nøgletal peger på, at vi er ved at sætte farten en smule ned, så understreger de her tal, at de danske virksomheder stadig har problemer med at skaffe medarbejdere nok.
Særlig mangel på faglært arbejdskraft
De 62.600 forgæves rekrutteringer er en smule færre end i den foregående undersøgelse. Der er dog også brancher og stillingsbetegnelser, hvor problemet er forværret.
På flere områder skyldes de mange forgæves rekrutteringer blandt andet, at der ganske enkelt ikke er særligt mange ledige danskere tilbage. Det gælder særligt faglærte og visse typer højtuddannet arbejdskraft, f.eks. IT-specialister.
Det er tydeligt, at der er kompetencer, som vi ganske enkelt er i underskud på. Det gælder særligt for de faglærte, og her bliver man fra politisk side nødt til at se på, om vi kan gøre mere for at tiltrække flere kvalificerede udlændinge.
Paradoksledighed på det ufaglærte område
Samtidig er der også en lang række ufaglærte stillinger, hvor der er tusindvis af forgæves rekrutteringer, selvom alle ledige i princippet burde kunne besætte dem – og selvom mange ledige også erklærer sig klar til at besætte dem. For eksempel måtte virksomhederne i 2.840 tilfælde lede forgæves efter rengøringsassistenter, selvom der var omkring 4.000 ledige i arbejdskraftsreserven.
Udfordringen med, at virksomhederne ikke kan finde medarbejdere, selvom der er ledige, der burde søge stillingerne, kendes også som ‘paradoksledighed’. Og det er et fænomen, der skal håndteres.
Det er ganske enkelt ikke i orden, at manglen på arbejdskraft også gælder de ufaglærte stillinger. Alle ledige burde i princippet kunne besætte disse stillinger, og tusinder har i fællesskab med deres jobcenter eller a-kasse også eksplicit peget på, at de gerne vil have den type job. Vi har stadig en gylden mulighed for at få alle ledige ind på arbejdsmarkedet. Men det kræver selvsagt, at de ledige også reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at de tager de job, der bliver slået op. Her har de ledige, jobcentrene og a-kasserne et stort ansvar.