Når regeringen nu går efter markant skærpede klimamål frem mod 2035, er det nødvendigt at være ærlige om konsekvenserne:
For ambitioner på Christiansborg omsættes til krav i praksis, og i bygge- og anlægsbranchen betyder det øget pres på virksomhederne.
Mange af små og mellemstore aktører, som udgør rygraden i branchen, kæmper allerede med at leve op til eksisterende krav om dokumentation, materialevalg, livscyklusvurderinger og rapportering. At skærpe kravene yderligere uden samtidig at lette byrderne andetsteds vil få en direkte og mærkbar effekt.
Et krav er ikke kun en regel
Når kravniveauet løftes, løftes også omkostningerne; projekter bliver dyrere at planlægge og udføre, administrationen vokser, risikoen i tilbudsgivningen øges, og behovet for kompetencer, nye systemer og rådgivning stiger.
Umuligt at opfylde kommende klimakrav: Gør smarte sensorer obligatoriske
For store virksomheder kan det være en håndterbar proces, men for SMV’erne kan det blive et spørgsmål om overlevelse.
Et krav er ikke kun en regel. Det er timer, penge og ressourcer, der skal findes i en hverdag, hvor marginerne i forvejen er små.
Mindre bureaukrati for mere omstilling
Værd at bemærke er det, at både Danmarks og EU’s øvrige klima- og erhvervspolitik peger på en modsat udvikling med mindre bureaukrati for at skabe mere omstilling.
Pause for rapporteringskrav om bæredygtighed rykker nærmere
EU arbejder på at udskyde rapporteringskrav om bæredygtighed for netop at undgå, at virksomheder drukner i papirarbejde, før de når at skabe reel klimaeffekt. Samme point har erhvervsministeren tidligere understreget med ønsket om at fjerne op mod 75 % af bureaukratiske klimakrav.
læs også: Minister vil have mindre grønt bøvl: Fjern op mod 75 % af kravene
Derfor bør der lyttes, når byggebranchen gør opmærksom på, at øget regulering lige nu ikke nødvendigvis skaber mere klimahandling, men risikerer at bremse den.
Drøftelse om tempo og byrdefordeling
Det er udtryk for sund fornuft, ikke modvilje, når virksomheder efterlyser en balance. Hvis politikken for klima og omstilling reelt skal virke, kræver det virksomheder, som har råd, tid og mulighed for at udvikle og implementere nye løsninger.
Hvis kravene vokser hurtigere, end virksomhederne kan følge med, fører det ikke til hurtigere omstilling, men til dyrere byggeri, tab af konkurrenceevne og større usikkerhed.
Dagens Byggeri: Vindmøllekrisen bør være et varsel til byggebranchen
Skærpede klimamål er en politisk beslutning, men de bliver kun til virkelighed, hvis branchen kan levere på dem. Derfor bør nye krav følges af en seriøs drøftelse om tempo, bureaukrati og byrdefordeling. Det gavner hverken klimaet eller erhvervet, hvis velmenende regulering fører til færre projekter og svækkede virksomheder.
Mere bæredygtigt byggeri kræver mere bæredygtige vilkår. Det bør være udgangspunktet for den næste etape af klimaindsatsen.
