Corona-tider i byggesagsbehandlingen – konsekvenser?

Mens corona-krisen raser har entreprenører og håndværkere landet over fortsat deres aktiviteter på byggepladserne, og byggeprojekter er også blevet færdiggjort i denne periode.
Advokat og partner Holger Schöer, Holst, Advokater.
Advokat og partner Holger Schöer, Holst, Advokater.

Siden den 13. marts 2020 har kommunernes byggesagsbehandlere så vidt muligt skullet varetage deres arbejdsopgaver hjemmefra. Dette gælder fortsat og indtil offentligt ansatte gradvist vender tilbage fra juni måned som led i tredje fase af genåbningsplanen.

De hjemsendte medarbejdere er ikke fritaget for arbejdsopgaverne, men der varsles generelt længere sagsbehandlingstider, og der er set eksempler på kommuner, der decideret har nedlukket telefonlinjer og øjensynligt nedprioriteret arbejdet med byggesagsbehandling, herunder udstedelse af ibrugtagningstilladelser, da disse ofte kræver besigtigelse af byggeriet med teoretisk risiko for smitte.

Men hvad gør byggeriets parter så, når den sidste skrue er sat, byggeriet er færdigt og klar til at blive godkendt på afleveringsforretningen – men der mangler en ibrugtagningstilladelse, fordi byggesagsbehandleren ikke kan eller vil udstede den fra hjemmekontoret eller måske slet ikke er til at få fat i?

Det er nærliggende at forestille sig, at entreprenører i dette tilfælde vil blive mødt med dagbodskrav fra bygherren for forsinkelsen, indtil bygningen lovligt kan tages i brug. Men er det overhovedet rimeligt, at en entreprenør, der med smitterisiko har knoklet derudaf for at kunne aflevere til tiden, mens andre var i hjemmekarantæne, alligevel skal afkræves dagbøder?

Retsstillingen er uklar på området: På den ene side er en manglende ibrugtagningstilladelse en væsentlig mangel, der hindrer lovlig ibrugtagning, og bygherren har ret til at afvise aflevering.På den anden side, er det senest i forbindelse med AB 18-reformen blevet præciseret, at det er entreprenørens færdiggørelse af byggeriet (ikke afleveringen), der er afgørende for dagbodsberegningen ved forsinkelse.

I nyere tid har Vestre Landsret i et tilfælde suspenderet dagbøder i et tidsrum, hvor afleveringen hindredes af en hændelig begivenhed, og i en voldgiftskendelse fastsatte voldgiftsretten et sluttidspunkt for dagbøder, der lå 3 uger før ibrugtagningstilladelsen.

Selvom ingen kendte afgørelser er direkte anvendelige på den aktuelle corona-situation, rejser det alligevel spørgsmålet, om bygherrer selv må bære tabet eller er overladt til at søge erstatning for sit tab i tilfælde af forsinket ibrugtagningstilladelse under corona-karantænen? Kommer vi i så fald til at se erstatningssager rettet mod kommunerne frem for entreprenørerne?

Set i lyset af den nye og ukendte situation, kunne det være ønskeligt at finde (midlertidige) måder at udstede de nødvendige tilladelser – eventuelt med forbehold – hjemme fra skrivebordet, så hverken bygherrer eller entreprenører kommer i klemme.

Byggeriets parter skal som altid være opmærksomme på, at den konkrete kontrakt kan tage stilling til dagbodens beregning.Under alle omstændigheder må (total)entreprenører for en sikkerheds skyld sikre sig at kunne dokumentere, at man har gjort alt for at kunne opnå ibrugtagningstilladelse til tiden.

Relateret indhold