Indexregulering af entreprisesummen. AB reformen vender den hidtidige praksis på hovedet. Nu har entreprenøren og den tekniske rådgiver krav på indexregulering for den del af arbejdet, som udføres efter 12 måneder fra tilbudsdagen.
Det er kommet bag på nogle bygherrer.
Lidt i samme boldgade er det også kommet bag på nogle bygherrer, at entreprenøren – når nogle nærmere betingelser er opfyldt – har krav på godtgørelse, hvis han kan dokumentere, at der er indtrådt ekstraordinære prisstigninger på materiale, der indgår i arbejdet.
Visse byggematerialer er under coronapandemien steget 20-30 % i pris og der opleves også meget lange leveringstider. Den nye regulering har baggrund i et “fastpriscirkulære” tilbage fra 1968. Der er dog opstillet syv betingelser, som entreprenøren skal bevise er opfyldt.
Det får bl.a. som konsekvens, at entreprenøren selv må bære den første del af prisstigningen før den bliver ekstraordinær, idet en af betingelserne er, at prisstigningen skal overstige 10 % af prisen på tilbudsdagen + 0,5 procentpoints for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Summen af de beregnede godtgørelsesbeløb skal endvidere udgøre 0,5 % af entreprisesummen.
I totalentrepriser skal markedet også vænne sig til den nye regel om, at kravet om, at “summen af berettigede prisstigninger skal udgøre 0,5 % af entreprisesummen” ikke gælder for totalentreprenøren.
Er totalentreprenøren forpligtet til at yde underentreprenøren godtgørelse efter reglerne om ekstraordinære prisstigninger, kan totalentreprenøren altså uanset godtgørelsens værdi set i forhold til totalentreprisesummen videreføre dette krav til bygherren. Uenighed om disse spørgsmål kan gøres til genstand for en sag efter de nye regler om “hurtige afgørelser”, som er en del af den nye løsningstrappe.
Umiddelbart vurderet har coronapandemien ikke ført til store slagsmål om håndtering af en af pandemien afledt forsinkelse for byggeriets hovedtidsplan. Der er ofte fundet kommercielle løsninger på pladsen.
Til gengæld lurer der en anden afledt problemstilling. Pandemien har ført til i visse tilfælde meget lange leveringstider på materialer, som kan aktualisere forsinkelse og dagbøder kan således komme i spil.
Spørgsmålet bliver herefter om entreprenøren kan hævde, at han er berettiget til tidsfristforlængelse som “force majeure”.
Voldgiftspraksis vil givetvis kræve et meget stærkt bevis herfor.
