Selvom det nu er begyndt at lysne, og optimismen spirer, så ser vi mange steder i landet stadig sporene efter krisen i form af tomme huse, fabrikker eller butikker. Spørgsmålet er nu, hvad gør vi med dem? Der er desværre mange steder, hvor tomme butikker i gågaden eller tomme industribygninger i udkanten af byen er i så dårlig stand, at der ikke er noget tilbage, der er værd at redde. Andre ligger i et område, hvor befolkningstallet falder, og derfor er der simpelthen ikke brug for dem som boliger hverken nu eller i fremtiden.
I dag findes der en nedrivningspulje, hvor kommuner kan søge om tilskud til at fjerne de gamle rønner, som står og skæmmer i bybilledet. Det samme gør de tomme erhvervsbygninger, og der er derfor god grund til at overveje, om de bygninger også burde være en del af ordningen. Et tomt hus eller en tom købmandsbutik – begge dele får byen til at se grå og trist ud og får huskøberne til at holde sig på afstand. Og det gør det bestemt ikke lettere at låne penge, hvis området er præget af tomme ejendomme og mange boliger, der er til salg.
De områder har brug for en helhedsplan. Kommunerne bør melde ud, hvor de ser muligheder for at skabe liv, og lige så vigtigt; hvor der skal ske afvikling. Det er oplagt at bruge de kommuneplaner, som de laver hvert fjerde år, aktivt til den prioritering. Det kunne også være interessant, hvis planerne kom til høring hos realkreditinstitutterne. Det ville skabe en gensidig forståelse til gavn for både den enkelte egn og hele landet.
Hvad der ikke kan stå i disse planer, må populært sagt falde. Det hele hænger sammen, hvis både by og land forsat skal være attraktive steder at bo.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';