Skal der bygges højt eller kun lavt i København, og hvor skal de billige boliger mon ligge? Spørgsmålene står i kø, efter at de københavnske politikere er begyndt at positionere sig frem mod kommunalvalget til november.
Den nuværende Borgerrepræsentation har med overborgmester Lars Weiss (S) i spidsen forhandlet sig frem til en flot aftale med staten om en ny metrolinje – M5 – som skal lette presset på de nuværende metrolinjer under Københavns havn og bidrage til en stor byudvikling.
I første omgang skal byudviklingen ske på Amager og Refshaleøen. Efterfølgende på den kunstige halvø Lynetteholm ud for Københavns havn.
Men med den nye spidskandidat for Socialdemokratiet, Pernille Rosenkrantz-Theil, sendes der nu helt andre signaler. Nu handler om det om at problematisere Lynetteholm og genintroducere en københavnsk byggestil, hvor ejendommene maksimalt må være på fem etager.
Partnerskabschefens tips til vellykkede partnerskaber i byggeriet
Samtidigt lægger partiet op til at se nærmere på allerede indgåede aftaler om boligbyggeri f.eks. i Københavns Sydhavn.
Den nye linje hos Socialdemokratiet er designet til at få vælgere til at bevæge sig fra de københavnske venstrefløjspartier, SF og Enhedslisten, og tilbage til Socialdemokratiet, som gennemlever en alvorlig vælgermæssig krise.
Socialdemokratiet er to partier: Et før og et andet efter valget
Socialdemokratiet må naturligvis vælge den boligpolitiske linje, som de vil. Men skismaet mellem den førte socialdemokratiske politik på rådhuset og spidskandidatens markeringer er massivt. Med andre ord: Ingen aner, hvilken boligpolitisk kurs Socialdemokratiet vil følge efter valget.
Fund af danefæ og danekræ – sådan er byggejuraen
Det er et problem, fordi københavnerne, byens virksomheder og boligorganisationer nødvendigvis må kende deres rammebetingelser for at løse deres opgave.
Der findes ikke et boligpolitisk fix
Boligmanglen er massiv i København, og byen vokser med over 10.000 borgere om året. Der er intet hurtigt fix, der kan løse det store problem. Men københavnerne må op til valget kende partiernes lyst til at prioritere boliger fremfor f.eks. eksisterende grønne områder og lavt klimaaftryk.
Klokkeklare prioriteringer fra partierne er også nødvendige for byens udviklere, så de kan disponere deres investeringer, ligesom de almene boligselskaber skal kende de politiske prioriteringer og handle derefter.
Mange muligheder i Europa for danske arkitekter – trods uro i verden
Hidtil har regeringen ikke skabt megen klarhed om sin boligpolitik. Regeringens varslede boligpolitiske udspil har vi efterhånden ventet et par år på, og intet tyder endnu på, at regeringen har opfundet et columbusæg på området. Også derfor må partierne nu fortælle, hvordan de mener, København skal udvikle sig som boligby.
Temaerne for valgkampen i København er ret nemme at få øje på: Hvordan skaffer vi flere betalbare boliger, hvad mener vi om trafikken i byen, og hvordan fastholder vi klimaindsatsen? Men først og fremmest handler det om at skaffe tag over hovedet til de mange, som gerne vil bo i byen.
