85.000 danskere er i dag demente. Det tal vil ifølge Nationalt Videnscenter for Demens i 2040 være steget til 155.000. Men samtidig med at antallet af demente stiger, så gælder det ikke plejeboliger til demente. I 2012 var der kun 6.000 demensboliger ud af 46.000 plejeboliger.
Det er for lidt, når to tredjedele af beboerne på plejehjem og i plejeboliger er demente og derfor har særlige behov, når det gælder fx boligindretning. Reelt mangler der derfor 40.000 plejeboliger, der er indrettet specielt til demente.
Derfor kræver en vellykket national demensplan, som den ældre- og sundhedsminister Sophie Løhde netop har skudt i gang, et særligt fokus på de fysiske rammer, som vi i dag tilbyder vores demente medborgere, og her har vi desværre et gevaldigt efterslæb, som jeg kun kan opfordre ministeren til at indarbejde i handlingsplanen.
Eksempelvis kan mindre tiltag som tydelige farveforskelle på døre og vægge, piktogrammer der fx viser vej til toiletter eller fællesrum og store fotos af beboeren på døren til egen bolig, gøre en betydelig forskel for demente.
Bygninger med enkle planløsninger, så det er nemmere at orientere sig, og demensegnede haveanlæg med sansehaver og stier i sløjfer, der ikke leder ud af haveanlægget, gavner i høj grad også demente og deres livsglæde.
Ved den rette indretning stimuleres sanserne, og de demente kan i højere grad klare sig på egen hånd i længere tid. Der er mange steder at sætte ind – både i det små og i det store. Der ligger en stor opgave forude med at både bygge nyt og indrette vores eksisterende plejeboliger og plejehjem, så de er bedre egnet til demente. Pragteksemplet er demenslandsbyen De Hogeweyk i Holland, hvor beboerne trygt kan færdes og fx gå til frisør eller handle ind uden at forlade landsbyen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';