For blot få år siden var tanken om atomkraft på dansk jord politisk giftig. Sol og vind var ikke blot foretrukne løsninger, de var de eneste socialt acceptable som alternativer til fossilindustrien. Atomkraft blev henvist til fortiden, til Tjernobyl og til et 1985-forbud, som ingen for alvor turde udfordre. I dag ser landskabet markant anderledes ud.
Regeringen har åbnet for etablering af modulære reaktorer (SMR) og sat rammerne for en analyse af både potentialer og risici ved nye atomkraftteknologier. Dermed er et mangeårigt politisk tabu lagt i graven.
Grønne energiplaner i voldsom modvind: Fem projekter droppes eller lægges på is
Skiftet i debatten er ikke tilfældigt. Det er drevet af realiteter. Sol- og vindenergi er afhængig af det danske vejr, og det har gjort elpriserne mere volatile, end både husholdninger og erhvervsliv kan leve med i længden. Når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner, eksploderer priserne.
Derfor vinder argumentet for en stabil, kontinuerlig energikilde frem – også blandt aktører, der tidligere afviste atomkraft kategorisk.
SMR-teknologier markedsføres netop som mere fleksible og potentielt sikrere end klassiske atomkraftværker. Spørgsmålet er ikke længere, om atomkraft er fordelagtig for fremtidens energifremstilling, men hvordan.
Politiske ambitioner er ikke nok
Samtidig har markedet for sol og vind haft et hårdt år, og på Dagens Byggeri har vi skrevet flere artikler om droppede projekter. Mest opsigtsvækkende var regeringens havvindudbud, som endte som en regulær fiasko:
En hel park blev sendt i udbud uden at modtage ét eneste bud.
Regulatoriske benspænd: Udbygningen af solceller er stødt på en mur
Hertil kommer Ørsteds massive problemer i USA, hvor milliardnedskrivninger og usikre rammevilkår har rystet et selskab, der ellers har været selve symbolet på den grønne omstilling.
Det understreger en ubehagelig sandhed: Selv hvis Danmark vil være frontløber, skal tempo og teknologi harmonere med efterspørgslen på markedet – nationalt såvel som internationalt. Grøn energi kan ikke alene drives af politiske ambitioner; den skal også være økonomisk bæredygtig.
Dagens Byggeri: Vindmøllekrisen bør være et varsel til byggebranchen
Derfor er det klogt, at regeringen nu har igangsat en analyse af nye atomkraftteknologier og deres konsekvenser.
Men analysen skal ikke ende som endnu en rapport, der samler støv på en hylde. Den bør danne grundlag for en reel strategisk diskussion: Hvilken energimix vil Danmark have i 2040 og 2050? Hvor meget stabil baseload-energi har vi brug for? Og hvad er den reelle pris for fortsat ensidig afhængighed af vejrbaserede energikilder?
Hvem har de nødvendige kompetencer?
For bygge- og anlægsbranchen rejser udviklingen et helt nyt og potentielt milliardstort perspektiv.
For hvis Danmark beslutter at opføre SMR-reaktorer, hvem skal så bygge dem? Svaret er sandsynligvis både danske og udenlandske aktører. Danske entreprenører, udviklere, arkitekter og ingeniører vil kunne løfte store dele af det klassiske anlægsarbejde – jord, beton, bygninger, infrastruktur og myndighedsprocesser – men i tæt samspil med internationale leverandører, der har erfaring med selve atomteknologien og de nukleare standarder.
SMR-reaktorer markedsføres som “small”, men der er intet småt over de anlægsinvesteringer, der følger med. Fundamenter, sikkerhedsstrukturer, kølesystemer, nettilslutning, logistik og omfattende dokumentationskrav vil alt sammen kræve en ekstrem grad af præcision, sporbarhed og risikostyring.
Her har Danmark allerede stærke kompetencer inden for megaprojekter, men atomkraft vil stille nye krav til kvalitetssystemer og samarbejde med specialiserede nuklearrådgivere.
Massiv VE-modstand er et wake up call: Giv mere medbestemmelse til borgerne
Hvis regeringen mener det alvorligt med at åbne døren for atomkraft, bør næste skridt være at involvere bygge- og anlægssektoren tidligt. Kompetencer skal opbygges, partnerskaber etableres, og uddannelsessystemet tilpasses. Ellers risikerer Danmark at stå med politiske ambitioner, men uden en national industri, der kan tage en reel rolle i de dele af projekterne, hvor der faktisk er hjemligt potentiale.
Debatten om atomkraft i Danmark er gået fra ideologisk skyttegravskrig til teknologisk realisme på forbløffende kort tid, og det forpligter.
For både politikere og erhvervslivets topchefer er tiden inde til at tage stilling. Ikke ud fra gamle dogmer, men ud fra, hvad der faktisk kan sikre stabil energi, konkurrencedygtige priser og en robust grøn omstilling – og samtidig skabe et nyt, langsigtet marked for danske virksomheder i samspil med internationale partnere.
