Infrastrukturfonden blev lanceret med visioner under titlen “Aftaler om en grøn transportpolitik 2009”. Det skulle være en kraftig saltvandsindsprøjtning til investeringerne i infrastrukturen.
Det var fremsynet, da politikerne med aftalen om en grøn transportpolitik afsatte næsten 100 milliarder kroner til investeringer i infrastrukturen. Men det er ærgerligt, hvis fremsynet bliver sløret, og pengene bliver liggende i kassen og samler støv. Det betyder nemlig, at vi taber de mulige gevinster for hele samfundet.
Da et bredt politisk flertal i 2009 etablerede Infrastrukturfonden, var det med en vifte af finansieringskilder, som samlet gav 94 milliarder kroner til investeringer i infrastrukturen herunder blandt andet midler fra A/S Storebælt.
Desuden sikrede man sig, at fonden løbende kunne tilføres midler via ubrugte midler fra konkrete projekter, der blev tilbageført til fonden.
Få pengene ud at arbejde
Da man etablerede Infrastrukturfonden, tog man ni milliarder kroner fra A/S Storebælt over en årrække og forlængede dermed tilbagebetalingstiden for det projekt med fem-seks år. Med den beslutning i baghovedet ser det noget besynderligt ud, at mere end fire milliarder kroner nu skal ligge og samle støv i Infrastrukturfonden.
Der er blandt eksperter enighed om, at infrastruktur er en hjørnesten i det fundament, som skal skabe vækst, udvikling og velstand. Med de øgede behov for investeringer i infrastrukturen, som hele udviklingen i ny teknologi fører med sig, bør det ifølge Danske Anlægsentreprenører være oplagt at føre en målrettet investeringsprofil.
Når Danmark har svært ved at skabe samme vækst og udvikling som i nogle af de lande, vi konkurrerer med, er det uforståeligt, at vi ikke udnytter alle muligheder for at investere i infrastrukturen, som netop er en væsentlig forudsætning for vækst og udvikling. Det eneste fornuftige er derfor, efter min mening, at få blæst støvet væk fra midlerne i Infrastrukturfonden og få dem ud at arbejde for Danmark.
