AB-reformen: Uigennemtænkte hybrider og komplicerede kludetæpper

AB-18 er så småt blevet det naturlige valg i byggebranchen - men standardfravigelser er langt fra fortid.

AB18-systemet er efterhånden blevet det naturlige valg for nye kontrakter inden for byggeri, mens ABR89, AB92 og ABT93 træder i baggrunden.

AB18-systemet er blevet til gennem forhandlinger mellem byggeriets parter – og har således været forhandlet én gang.

Men gamle vaner har det med at hænge lidt for godt ved, og standardmæssige fravigelser i forbindelse med udbud/tilbud lever stadig i bedste velgående.

De tidligere anvendte standardforbehold er indarbejdet i det nye AB-system og er derfor ikke længere nødvendige.

Mange entreprenører har glemt at tilrette teksten i tilbudsblanketter, hvor der stadig bevidstløs henvises til de gamle standardforbehold.

Strengere krav til gyldigheden af fravigelser

Alligevel ser vi fortsat, at der med et kontraktoplæg fra bygherren følger hele kataloger med ændringer og fravigelser, der typisk kun tilgodeser den ene part.

Det er frivilligt at aftale fravigelser, ligesom det – i hvert fald i private byggerier – er frivilligt at vedtage AB-systemet.

Der kan også være gode grunde til at lave fravigelser, men uden vi kender voldgiftspraksis endnu, gælder der strengere krav til gyldigheden af sådanne fravigelser end tidligere.

Samspillet med alle afledte kontrakter kompliceres desuden, når fravigelser introduceres i ét af aftaleforholdene.

Risiko for en lodseddel, hvor ingen rigtig vinder

Ofte bliver resultatet en uigennemtænkt hybrid eller et kompliceret kludetæppe af til- og fravalg, som modparten ikke kan gennemskue konsekvensen af.

I en konkurrencesituation betyder det, at de bydende bl.a. også konkurrerer på indregningen af et ukendt risikotillæg i tilbudsprisen.

Det bliver en lodseddel, hvor ingen rigtig vinder.

På den ene eller anden måde bliver projektet sandsynligvis dyrere end nødvendigt, og uanset vil samarbejdet fra begyndelsen være mere usikkert og dømt til at blive mere konfliktfyldt.

Det vil utvivlsomt øge antallet af “cma-mails” (cover my ass), som parterne kan bruge tid på. Det var ikke målet med AB-reformen.

Følg-eller-forklar-princip gælder for offentlige bygherrer

Tanken bag det nye AB18-system var, at det enkelte aftaledokument bør anvendes “i sin helhed” og kun fraviges, hvor det er “velbegrundet og nødvendigt”.

Bygningsstyrelsen og Kommunernes Lands- forening har også opstillet et “følg-eller-forklar-princip” for offentlige bygherrer, som indebærer, at fravigelser kun kan forekomme, hvor det er nødvendigt, og hvor den enkelte fravigelse kan begrundes.

Alligevel forekommer der også mange eksempler på fravigelser i offentlige udbud – også nogle som ikke kan forklares, så det giver mening for de bydende ud over suboptimering.

Brug eventuelt brancheorganisationen som løftestang

DI Dansk Byggeri, Danske Ark og FRI har i flere tilfælde stået bag henvendelser til offentlige ordregivere og andre aktører i forhold til, om en konkret fravigelse vurderes uhensigtsmæssig og/eller uigennemtænkt.

Hvis man som bydende ikke selv har held med eller tør at tage dialogen, kan det anbefales at stille spørgsmål til fravigelser via den relevante brancheorganisation.

Måske overvejelsen i virkeligheden stadig ligger i valget af aftalegrundlag. Finder man det ikke muligt at luge ud i brugen af standardmæssige fravigelser, og tør man alligevel ikke træde ind i AB18-systemet med alt hvad det indebærer, så kan det være bedre at falde tilbage på det gamle AB-system end at forsøge at sammenkoge “det bedste” fra de to systemer.

I internationale entrepriser findes også en række standardvilkår (f.eks. FIDIC) som revideres i løbet af årene og her ses ind i mellem projekter, som styres af ældre standardvilkår – og ikke kludetæpper.

Relateret indhold