Stretch og styrke i let materiale

Mascot har lanceret en helt tynd og let stretchjakke, der er lavet af et nyudviklet firevejs stretch-materiale.
Den nye jakke består af let og slidstærkt materiale. Foto: Mascot.
Den nye jakke består af let og slidstærkt materiale. Foto: Mascot.

Mascot er klar med en helt tynd og let jakke, der er skabt til høj aktivitet året rundt. Den tilbyder god åndbarhed samt ventilation under armene og midt på ryggen. Ærmerne er formskårede, så de følger armenes mange bevægelser i alle retninger. Derudover får brugeren af jakken naturligvis ekstra bevægelsesfrihed som følge af det nyudviklede stretch-materiale, der giver sig i alle retninger.

Jakken kan tilpasses individuelt ved håndleddene med lynlukning. På brystet sidder en telefonlomme med magnetlukning sammen med en aftagelig ID-kortholder. For synlighed i mørke omgivelser er der reflekser integreret i designet. Forlommer, brystlomme og inderlomme er lukket med lynlås, så indholdet nemt holdes sikkert inde. Der er desuden forstærkninger på de mest udsatte dele af jakken, hvilket tilføjer ekstra slidstyrke.

Vindtæt og vandafvisende

Jakken har ikke et tykt fór, der buler ud og begrænser bevægelserne. Den sidder derimod lidt tættere ind til kroppen og består af et let netfór samt et let og fleksibelt ydermateriale, der holder vinden ude. Ekstra sikringer mod vind er en høj krav, der slutter godt til, vindfang ved lynlås samt let forlænget ryg. Og så er ydermaterialet også vandafvisende, så du kan holde dig tør, hvis der skulle komme en byge.

Stretchjakken er del af den nylancerede Mascot Advanced serie, der er baseret på fleksible og lette produkter med innovativ integration af lommer, detaljer og funktioner, der skal bruges i byggeri og håndværk. Jakkens ydermateriale er det samme, som seriens populære bukser er lavet af.

Serien er skabt med inspiration fra de nordiske landes blæsende og regnfulde kyster, hvor tøjet skal kunne klare lidt af hvert, når det kommer til vejrmodstand, slid og bevægelsesfrihed. Det er der foreløbigt kommet en serie med mere end 20 produkter ud af. Bukser, T-shirts og denne stretchjakke er lanceret hen over sommeren. Et større sortiment af vinter- og vejrbeskyttende overdele tilføjes serien nu.

Relateret indhold