Profile klar med ekstra brandsikret træbeklædning

Nyudviklet beklædning, hvor både plade og finérlag er beskyttet.
Profile Akustikbeklædning til loft- og vægbeklædning er brandgodkendt efter B-s1,d0.
Profile Akustikbeklædning til loft- og vægbeklædning er brandgodkendt efter B-s1,d0.

Godkendt træbeklædning til vægge eller lofter, der opfylder EU’s brandkrav B-s1,d0, er ikke altid 100 procent brandbeskyttet. Der findes træbeklædning, hvor kun pladen er brandbeskyttet, men ikke selve finérlaget og den afsluttende behandling med lak eller træolie, lyder det fra Profile A/S i en pressemeddelelse.

Det problem har virksomheden nu løst, så det ikke kun er pladen, der er brandbeskyttet men hele produktet inkl. finérlaget og den endelige slutbehandling af overfladen.

Miljøvenlig brandbeskyttelse

Hemmeligheden bag den fulde beskyttelse er en kombination af brandbeskyttelse af kernen og finérlaget samt af overfladen med en brandneutral lak. Således er den nye type træbeklædning fuldstændig brandbeskyttet.

Interiørlakken er udviklet af Burnblock og testet ved Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut efter testmetode EN 13823.

Lakken er en miljøvenlig, bæredygtig klar lak på vandbasis. Den er påført med sprøjtepistol, så behandlingen fremstår usynlig. Dermed bevares træets årestruktur.

Gråzone fjernet

Med den nye træbeklædning er der nu skabt sikkerhed for at paneler til loft- og vægbeklædning med pålimet finér ikke brænder, eller udvikler en dødbringende røg. Dermed er en gråzone i brandbeskyttelse af træbeklædning fjernet.

Dorthe Sprøgel Svendsen, salgschef hos Profile A/S mener, det er på tide, der bliver sat ny standard og klare retningslinjer for træbeklædning.

– Med den nye produktudvikling kan ansvarlige bygherrer og projekterende være helt sikre på, at fremtidige paneler til loft- og vægbeklædning overholder B-s1,d0 fuldt ud, siger hun.

Relateret indhold