Som ventet er det lykkedes undervisningsminister Christine Antorini (S) at indgå en bred politisk aftale om en erhvervsuddannelsesreform – kun Enhedslisten mangler – der blandt andet indebærer optagelseskrav på erhvervsskolerne.
Eleverne skal fremover have bestået Folkeskolens Afgangsprøve i dansk og matematik med karakteren 2 for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, og formålet er at sikre, at de unge får en erhvervsuddannelse af høj kvalitet og med gode muligheder for at videreuddanne sig.
Der indføres også “talentspor”, efteruddannelse af underviserne og flere undervisningstimer. Med reformen bliver eleverne sikret minimum 26 timers undervisning om ugen fra 2016 svarende til knap 35 lektioner om ugen.
Samtidig skal de dygtigste på erhvervsuddannelserne, der har evner og lyst til at læse videre, kunne tage en EUX, der giver dem både svendebrev og studenterbevis i hånden, når de har afsluttet deres erhvervsuddannelse.
Voksne på 25 år eller derover skal have en mere attraktiv, overskuelig og målrettet vej fra ufaglært til faglært. Derfor oprettes en erhvervsuddannelse for voksne, som er fyldt 25 år (EUV).
Den nye erhvervsuddannelse skal tage afsæt i den uddannelse og de erfaringer, som den voksne allerede har.
Klart signal
Dansk Byggeris uddannelseschef Louise Pihl mener, at politikerne med den nye reform “sender et klart signal om, at de ønsker, at flere dygtige unge skal vælge en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen”:
– Erhvervsskolerne skal ikke være opbevaringsplads for unge, som ikke ved, hvad de vil. Med reformen får de helt unge mulighed for at træffe et mere kvalificeret valg af uddannelse. Skal reformen blive en succes, vil vi være optaget af, at der ude på hver enkelt skole er maksimalt fokus på at sikre høj kvalitet i undervisningen af alle elever – ikke mindst den store mængde lærlinge, der vælger at gennemføre en EUD-classic, siger Louise Pihl. Hun er dog en smule bekymret for, om reformen indeholder de nødvendige midler og incitamenter til for alvor at sikre det kvalitetsløft, der skal til for, at erhvervsuddannelserne bliver attraktive for flere unge.
Luftige hensigter
TEKNIQ mener, at målsætningerne med reformen er “helt rigtige”:
– Vi skal have flere til at tage en erhvervsuddannelse, tiltrække flere af de dygtigste unge og hæve det faglige niveau i uddannelserne, så flere gennemfører på et højere niveau, siger Tina Voldby, der er underdirektør i TEKNIQ.
Hun advarer dog om, at mange af hensigterne “stadig er noget luftige”:
– De står og falder med implementeringen. Der er flere forhold, som i praksis kan blive katastrofale, hvis de ikke bliver udformet klogt. Dels er der risiko for, at de fælles rammer for EUX-uddannelserne fører til mindre faglighed og udvanding af den enkelte EUX-uddannelse. Dels er der risiko for, at det faglige niveau på uddannelsesforløbene for voksne sænkes, idet man forudsætter, at de skal have forkortet uddannelserne væsentligt – nogle linjer er endda helt uden praktik. I installationsbranchen er det cirka en fjerdedel, der er voksenlærlinge, og branchen vil derfor også i de kommende år være helt afhængig af, at voksne og virksomhederne fortsat vil finde uddannelserne attraktive, siger Tina Voldby.
Skidt og kanel
Håndværksrådet ser både skidt og kanel i reformen og er ikke mindst bekymret for finansieringen, fordi det bliver sværere for vejlederne at informere om de nye muligheder.
På den positive side står adgangskrav til erhvervsuddannelserne, flere uddannelser med EUX, mere og bedre undervisning, bedre adgang til videregående uddannelser og forpligtelse til at udbyde talentspor:
– Alt for mange unge har gennem tiden valgt en erhvervsuddannelse og er sprunget fra, fordi de ikke kunne få faglige udfordringer på et tilstrækkeligt højt niveau. Desværre har politikerne bag aftalen valgt at undlade at styrke vejledningen, og det bekymrer Håndværksrådet, især fordi den individuelle vejledning i folkeskolen reduceres. Når man nu har bundet så ambitiøs en buket til de dygtige unge, så er vi meget kede af, at folkeskolens vejledning om erhvervsuddannelserne åbenbart ikke styrkes, men svækkes, siger chefkonsulent Heike Hofmann:
– Hvem skal fortælle de unge i folkeskolen om de nye erhvervsuddannelser, hvis der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at vejlede og fortælle om dem…?
Første skridt
De politiske kommentarer er også positive – andet ville nok også være mærkeligt, når partierne stemmer for reformen:
– Det er rigtigt godt, at vi nu indfører optagelseskrav, så eleverne skal have bestået dansk og matematik for at blive optaget. Det betyder, at eleverne har bedre forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse, og det skal sikre, at færre falder fra den uddannelse, de begynder på, siger partiers ordfører for erhvervsuddannelser Peter Juel Jensen.
Partiets gruppeformand Kristian Jensen bebuder dog, at reformen “kun er det første skridt”:
– Venstre vil gerne gå endnu videre. De danske virksomheder har brug for dygtige unge, og derfor skal vi have høje ambitioner på deres vegne, for de er Danmarks fremtid, siger Kristian Jensen.
Forældre skal overbevises
Det traditionelle “lærerparti”, Det Radikale Venstre, peger på, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse – ikke fordi de ikke kan komme ind på gymnasierne, men “fordi de brænder for det”:
– Erhvervsuddannelserne skal være førstevalget for mange flere unge. Vi giver de unge en reel garanti for, at de kan gøre deres uddannelse færdig med praktik. Vi ruster lærerne til at lave bedre undervisning. Og vi åbner dørene til at læse videre for dem, der vil, siger Lotte Rod, der har været partiets forhandler hele vejen igennem forløbet.
– Øvelsen handler ikke kun om at åbne de unges øjne for erhvervsuddannelserne. Det er i lige så høj grad deres forældre, der skal overbevises, fastslår Lotte Rod.
Mere kvalitet
De Konservatives forhandler Lene Espersen håber, at mere kvalitet på erhvervsuddannelserne får flere unge til at få øjnene op for at vælge netop en af erhvervsskolerne frem for eksempelvis det almene gymnasium:
– Dansk erhvervsliv efterspørger mange og dygtige unge, der har en erhvervsuddannelse. Den efterspørgsel er vi kommet i møde med den her aftale, som i den grad styrker fagligheden. Afgørende er det også, at vi generelt har fået højere kvalitet ind i erhvervsuddannelserne ? blandt andet ved at hæve det ugentlige antal timer fra 21 til 26 og ved at forbedre grundforløbet for de elever, der først starter på en erhvervsuddannelse efter nogle år udenfor uddannelse, siger Lene Espersen.
Mangler praktikpladser
Kun Enhedslisten ser ikke så mange positive skridt i reformen, at de vil være med i flertallet:
Ifølge Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund, er der i reformen elementer – som finansieres gennem forringelser af lærernes arbejdsvilkår og elevernes vejledning:
– Det efterlader ikke styrkede erhvervsuddannelser. De øvrige partier har ikke ønsket at finde en løsning på det altoverskyggende problem for erhvervsskolerne, nemlig at der ikke skabes en eneste ny praktikplads, når op imod 11.000 elever ikke kan gennemføre deres uddannelser. Det er virkelig katastrofalt, at der laves en længe ventet reform af erhvervsuddannelserne, uden den løser praktikpladsproblemet, siger Rosa Lund, der heller ikke vil acceptere, at “reformen skal finansieres af, at lærerne skal løbe hurtigere”:
– Det er ligesom i folkeskolereformen, det giver dårligere arbejdsvilkår for lærerne og forringer kvaliteten i udannelserne…
