Kraftig stigning i byggeriets el-ulykker

Antallet af ulykker og nærved-hændelser med elektriske anlæg er steget med 55 % siden 2020 - det højeste niveau i fem år.
Entreprenørers gravearbejder står for den største stigning i væksten af personskader og på anlæg. Foto: Gettyimages.
Entreprenørers gravearbejder står for den største stigning i væksten af personskader og på anlæg. Foto: Gettyimages.

Indberet straks efter ulykken

  • En elektrisk ulykke dækker både over personskader og skader på elektrisk materiel.
  • Når der sker en ulykke, er det den driftsansvarlige virksomhed, som skal indberette den til Sikkerhedsstyrelsen. Det er vigtigt, at ulykken bliver indberettet straks efter, at den er sket.
  • Uanset om der tale om personulykker eller alvorlige elbrande, skal der være en præcis beskrivelse af hændelsesforløbet, så vi efterfølgende kan klarlægge årsagen til ulykken.
  • Se masser af tips på videoer om bedre elsikkerhed på sik.dk eller app’en Tekniq EL.

Brand i kabelskabe og stød fra overgravede kabler. Der er mange muligheder for alvorlige ulykker, når entreprenører og faguddannede elektrikere arbejder med strømførende anlæg.

En ny rapport fra Sikkerhedsstyrelsen viser, at antallet af personskader er stigende. I 2020 blev der indrapporteret 107 hændelser omfattende ulykker og nær-ved- hændelser på elektriske anlæg. Indrapporteringerne fordeler sig på 28 indberetninger om personskade, 72 indberetninger om materiel skade og 7 nær- ved-hændelser.

Året før lød tallet på 69, så der er tale om en vækst på 55 % i antallet af indberettede hændelser. En voldsom stigning, med det lyspunkt, at der i 2020 ikke var dødsulykker.

– Vi ved ikke, om stigningen skyldes, at de driftsansvarlige for elanlæg er blevet bedre til at indberette hændelser, og om der fortsat er et mørketal. Det er i hvert fald vigtigt, at alle er opmærksomme på indberetningspligten. Kun på den måde kan vi give branchen værktøjer til at lære af de ting, der er gået galt i årets løb, siger kontorchef Søren Assenholt Muff.

I Sikkerhedstyrelsen konstaterer man dog samtidig, at personskaderne er vækst med 28 indberetninger om personskader. 16 personer er kommet til skade i forbindelse med lavspændingsanlæg, og 11 personulykker er på højspændingsanlæg.

Kabelskabe og højspændingskabler er de anlægstyper, der oftest var involverede i hændelser i 2020. Der var flest personskader forbundet med hændelser på lavspændingskabler.

Graveskader er et ømt punkt

Mens hovedparten af hændelserne med materiel skade i kabelskabe var elbrande, og hovedparten af hændelserne med højspændingskabler skete i forbindelser graveskader.

Og netop entreprenørernes gravearbejde er et øm punkt. Styrelsen har for første gang opgjort, hvem og hvad der forårsagede skaden. Det viser sig, at størstedelen af personskader og materielle skader sker, når andre faggrupper end elektrikere kommer i nærkontakt med de elektriske installation og anlæg. Det er tilfældet i lidt under halvdelen af de indrapporterede hændelser, hvor graveskaderne er den typiske årsag.

– Skal man grave i nærheden af elektriske anlæg, så er det vigtigt for at minimere antallet af skader på kabler i jord, at entreprenørvirksomheden søger oplysninger i Ledningsejerregistret (LER) og kontakter netselskabet. Entreprenøren er også forpligtet til at instruere og infomere de medarbejdere, som skal arbejde i nærheden af et elektrisk anlæg, siger Søren Muff Assenholt.

I en opfølgning på rapporten, understreger Sikkerhedstyrelsen, at der i Danmark er pligt til at indberette ulykker af elektrisk karakter på elektriske anlæg.

– Indberetningspligten omfatter både personskader og skader på elektrisk materiel, brande og eksplosioner samt nær-ved-hændelser. Disse hændelser kan have en god præventiv effekt. Derfor bør alle være opmærksomme på at indberette alle ulykker, hændelser og nær-ved-hændelser i elanlæg.

Relateret indhold