Hejs med elevator-egenskaber

Ajos har fået den første 2,0 tons Alimak byggehejs med tre døre og en styring med frekvensomformer og etagevalg.
Teknisk chef Jørgen Saabye og sektionskoordinator Thomas L. Madsen, Ajos understreger den store driftssikkerhed på Alimak byggehejs til mandskabs- og materialehejs. Pressefoto.
Teknisk chef Jørgen Saabye og sektionskoordinator Thomas L. Madsen, Ajos understreger den store driftssikkerhed på Alimak byggehejs til mandskabs- og materialehejs. Pressefoto.

En byggehejs er normalt en rå udgave af en elevator, men med Alimak Scando 650 FC med en kapacitet på 2,0 tons har Ajos fået en byggehejs, der på flere områder minder om en traditionel elevator. Den har dog tre døre med en åbning op til 2,50 meter, så der uden vanskeligheder kan stilles en palle ind med gaffeltruck. Det oplyser Ajos i en pressemeddelelse.

Lighederne med en traditionel elevator er blandt andet frekvensomformeren, der sørger for blød start og stop ved niveauerne. Styringen er programmeret, så brugerne kan vælge etage på forhånd, og ved montage af to hejs på samme mast kan de programmeres sammen, så de prioriterer etagerne og kører til nærmeste kald hver især.

– Det er mere og mere udbredt at benytte byggehejs til både materiale- og mandskabstransport dels for at øge effektiviteten og dels for at forbedre arbejdsmiljø og sikkerhed, siger teknisk chef Jørgen Saabye fra Ajos, der har et bredt sortiment af de svensk producerede Alimak byggehejs til udlejning.

Større løsninger

Ifølge Ajos har den nye hejs mange fordele. Den kører hurtigt af en byggehejs – 42 meter i minuttet, den kan bygges helt op til 200 meter i højden, og som noget unikt kan den køre 12 meter over sidste fastgørelse.

– Vi kan mærke, at bygherrer og entreprenører er blevet mere vant til de lidt større løsninger på byggehejs. Mange ser i dag mere på kapacitet end lige på en snæver anlægsøkonomi ved en hejsløsning. Hejsen bliver let en flaskehals for både materialer og mandskab. Etablering af en stor hejsløsning er ikke særligt belastende i forhold til ventetid på at få mandskab eller materialer op og ned, siger Jørgen Saabye.

I front

Sektionskoordinator Thomas L. Madsen fortæller, at Ajos har fokuseret på byggehejs fra Alimak, fordi de er meget driftssikre og i front med udvikling af nye features.

– Det er typisk Alimak, der kommer først med det nye inden for hejs, og samtidig er løsningerne meget velgennemprøvede, når de sendes på markedet. Vi vil gerne tilbyde kunderne det bedste, og det gør vi med Alimak.

– Eksempelvis er der tracker på den nye hejs, så vi fra en pc hos os kan aflæse informationer om driften og eventuelle fejlmeldinger, så vi ofte kan hjælpe kunden med driftsproblemer via telefonen. Typisk er driftsproblemerne foranlediget af menneskelige fejl, fordi man ikke har fået lukket en dør rigtigt eller noget står i vejen ved en censor, fortæller Thomas L. Madsen.

Ajos har i øvrigt en vagtordning, som betyder, at kunderne altid kan få hjælp inden for kort tid.

Åbningen på A-døren er 2,5 meter, og en truck kan let sætte en palle ind i hejsen. Den kan eventuelt køres ud af en af sidedørene med en palleløfter på en given etage. Pressefoto.
Åbningen på A-døren er 2,5 meter, og en truck kan let sætte en palle ind i hejsen. Den kan eventuelt køres ud af en af sidedørene med en palleløfter på en given etage. Pressefoto.

Relateret indhold