Foamglas i Tessenderlo i Belgien præsenterer nu et gennembrud inden for celleglas. På baggrund af udviklingen af en innovativ teknologi kan den nye Foamglas T3+ præstere en Lambda-værdi på 0,036 W/Mk. Det er en forbedring i forhold til det tidligere produkt på 12 procent.
– Takket være denne udvikling kan vi tilbyde vores kunder de unikke egenskaber ved celleglas sammen med en hidtil uset termisk og økonomisk merværdi, uden at omkostningerne øges, siger Peter Westergaard, salgschef og konsulent i Danmark, i en pressemeddelelse.
Foamglas celleglas er kendt i byggebranchen som et opskummet glasmateriale med en række særlige egenskaber – såsom en bemærkelsesværdig trykstyrke, langvarig termisk isoleringsevne og modstandsdygtighed mod brand.
Celleglas er også i stand til at forhindre kuldebroer, fordi trykstyrken gør, at man kan bygge direkte på det. Disse egenskaber består gennem generationer, idet celleglas modstår vand og damp, det synker ikke sammen og er uimodtageligt for skimmel, tæring eller temperaturforandringer.
Materialet bruges derfor i hele bygningsskallen fra tag til vægge under terræn og i mange sammenhænge (fra parkeringsdæk og swimmingpools til kritiske og sikkerhedskrævende miljøer som hospitaler og kemisk industri).
Gennembrud i branchen
Nyudviklingen af Foamglas T3+ åbner dørene til nye muligheder. Efter mere end fire års forskning og udvikling har teamet i Tessenderlo Belgien – som er en del af Pittsburgh Corning Group – udviklet og anvendt en innovativ teknologi i det nye produkt.
Som et resultat af det er isoleringsværdien i Foamglas T3+ forbedret med mere end 12 procent (fra ?=0,041 til 0,036 W/mK). Det bringer det helt på linje med andre isolationsmaterialer.
– Dette innovative produkt tilføjer et nyt element til de unikke Foamglas egenskaber. Takket være den forbedrede isolationsevne kan materialet monteres i mindre tykkelser eller færre lag. Det giver betragtelige gevinster i form af færre omkostninger og tidsbesparelser. Vi forventer, at Foamglas T3+ bliver vores vigtigste innovation i 30 år, fordi materialet giver et svar på byggebranchens udfordringer: En endnu bedre energieffektivitet og en bedre styring af en bygnings totale omkostninger, ikke blot i forbindelse med opførelsen, men også de vedligeholdelses- og driftsomkostninger, der opstår i løbet af hele bygningens levetid, siger Peter Westergaard.
Bedre cellestruktur
At producere godt celleglas er en kompleks og avanceret affære, og endnu vanskeligere er det at forbedre eller tilpasse processen.
– De største udfordringer er at undgå at påvirke typiske egenskaber som modstandsdygtighed mod brand og trykstyrke. Kort sagt er vi lykkedes med at bruge mindre glas med den effekt, at materialet isolerer bedre. Normalt ville det være forbundet med en lavere trykstyrke, men den nye teknologi giver en bedre cellestruktur, så vi undgår dette. Det er banebrydende! Den indledende research tog omkring tre år, hertil kom 1,5 år med produktionstests og en investering på 1,2 millioner euro i ny teknologi, siger R&D Manager Stijn Verlaak.
Hæver til hårdt skum
Celleglas dannes, når glas gennem forgasning af kulstof får en cellestruktur.
Råmaterialet til Foamglas er mindst 60 procent genanvendt glas, især fra bilruder, suppleret med mineralske materialer som sand, dolomit og jernoxid. I en ovn smeltes denne blanding til glas, pulveriseres i en valse og blandes til sidst med en mindre mængde kulstøv.
Blandingen opvarmes igen i en anden smelteovn, og i denne proces udvikles millioner af hermetisk lukkede glassceller, som får massen til hæve til et hårdt skum. Det er disse glassceller, som giver Foamglas de særlige egenskaber.
Hele produktionskæden er bogstaveligt talt affaldsfri. Støvet, der genereres, går via et udsugningssystem tilbage til begyndelsen af produktionskæden, og det meste genbruges til nyt celleglas. Resten formales sammen med stenmateriale og bruges som fyld eller ved fremstillingen af mursten.