Ejendomsselskab har succes med eget snedkeri

Håndlavede finesser lavet af snedkere, er efterspurgt. Derfor har Dahl Wulf Ejendomme lavet deres egen snedkerlinje, som de kalder Dahl Wulf Home.
Snedkerlavede radiatorskjulere er meget populære.
Snedkerlavede radiatorskjulere er meget populære.

– Køberne efterspørger løsninger, der matcher specifikt deres hjem, deres rum og behov. Folk elsker når det er snedkergjort og skræddersyet. Der er også kommet en anden holdning til køkkener. Folk vil ikke have designer-køkkener af kendte navne, men går efter den unikke løsning, kvalitet, design og funktionalitet. Og her er det attraktivt at kunne bygge sit helt eget unikke snedker-køkken i et prisleje, der er til at komme i nærheden af, siger Benedikte Dahl Wulf, som er projektleder og indretningskonsulent i familievirksomheden Dahl Wulf Ejendomme, som har specialiseret sig i at sælge færdige hjem på hele Nordkysten fra Hellerup til Helsingør,

Side-forretning 

De særlige snedkerløsninger er blevet så populære, at virksomheden nu som en side-forretning sælger deres mest populære løsninger til andre husejere.

Denne sæsons bestseller er f.eks. snedkerlavede radiatorskjulere, som er sprøjtelakerede med satin-overflade. Alle produktioner laves specifikt til det pågældende hjem og monteres med små usynlige magneter, hvilket gør dem nemme at afmontere ved rengøring. Der skal tænkes på det hele i dag.

Der er en fast snedker tilknyttet snedkeriet. I samarbejde med en tilknyttet projektleder udvikler og udføres alle produkter fra snedkeriet i Nordsjælland. Her laves alt fra egetræskøkkener i ren eg eller med malede overflader, walkin-closets i alle slags farver eller ren eg, indbyggede reoler og skabe til stuer, kontorer eller børneværelser m.m. 

Relateret indhold