Fakta
- Af de elever, der har fravalgt praktik i praktikcenter, fremhæver 36 procent, at de troede, de selv kunne finde en praktikplads i en virksomhed, mens 35 procent anfører, at de var utilfredse med indtægten ved praktik i praktikcenter.
- 62 procent af de praktikpladssøgende, der deltog i samtalen, er ikke fagligt mobile og har ikke søgt praktikplads inden for andre uddannelser.
- 46 procent af de praktikpladssøgende har ikke søgt en praktikplads, der lå mere end én times transporttid fra bopælen. Til sammenligning er der i beskæftigelseslovgivningen krav om, at ledige skal kunne overtage job med en transporttid fra bopælen på 1½-2 timer.
- Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening.
Dansk Arbejdsgiveforening peger i en analyse på, at tre ud af fire praktikpladssøgende erhvervsskoleelever ikke mødte op til samtale med erhvervsskolen.
Halvdelen af de fremmødte havde ikke søgt praktikplads i en virksomhed inden for de seneste to uger, og op imod 60 procent var ikke fagligt mobile:
Eleverne glemmer deres eget ansvar for at finde en praktikplads.
Maria Bille Høeg, chefkonsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening.
– Eleverne glemmer deres eget ansvar for at finde en praktikplads, siger chefkonsulent Maria Bille Høeg fra DA og peger på, at det slet ikke er så svært endda at finde en praktikplads:
– 70.000 elever er i praktik, men de cirka 2.000 i den såkaldte “søgekø” har valgt at stoppe deres uddannelse, fordi de ikke lige har fundet deres drømmepraktikplads. Som led i praktikpladsinitiativerne i Vækstpakken 2014 har erhvervsskolerne indkaldt de cirka 2.000 praktikpladssøgende elever til to samtaler, men kun 474 elever mødte frem – svarende til 24 procent, fortæller Maria Bille Høeg til Dagens Byggeri.
Ikke mobile
Og kun cirka halvdelen af de 474 elever har søgt en praktikplads inden for de seneste to uger, og kun halvdelen er fagligt og geografisk mobile. De søger altså hverken inden for lignende fag eller indenfor en geografisk rimelig afstand fra deres bopæl:
– Man skal blive ved med at søge og sende en masse ansøgninger, og samtidig bevæge sig lidt længere væk både geografisk og inden for fagområdet, end man måske lige havde regnet med. Desuden er der en uddannelsesgaranti, så man kan begynde med skolepraktik og derfra søge over i en virksomhed. Det er kun cirka to procent af eleverne, der færdiggør deres erhvervsuddannelse, som ikke har været forbi en virksomhed. Uddannelsesgarantien virker, men eleverne er for kræsne. De har en drømmeuddannelse, som de vil specialisere sig inden for. Men de bliver nødt til at være mere åbne over for de muligheder, der er på arbejdsmarkedet og de job, det er muligt at få senere hen, siger chefkonsulenten videre.
Leder med lys og lygte
Ifølge Maria Bille Høeg er der virksomheder, som leder med lys og lygte efter elever, men de kan ikke finde dem, fordi eleverne har nogle særlige præferencer som eksempelvis tømrer.
Et andet problem er elever, der falder fra skolepraktikken, fordi de får lavere ydelser end i virksomhedspraktik:
– På en virksomhed får man elevløn, mens man i skolepraktik får en ydelse, der er lidt lavere. Det skyldes, at er man på en virksomhed, har man et arbejde. Men praktikydelsen er højere end SU-niveauet. Dansk Arbejdsgiverforening ser gerne, at ubalancerne på praktikpladsområdet bliver løst. Det kræver, at erhvervsskolerne, der har ansvaret for at koble elever og virksomheder sammen, bliver meget bedre til at komme op i gear og løse deres ansvar. Der kan skaffes cirka 5.000 flere praktikpladser, hvis erhvervsskolerne løser deres opgave bedre, slutter Maria Bille Høeg.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';