Bo Benzon huser nordboer i Gribskov

Arkitekturministeriet står bag 30 nye lejligheder til studerende ved Gribskov Gymnasium.
Arkitekt Bo Benzon har skabt 30 midlertidige boliger, som er placeret ved Gribskov Gymnasium. Foto: Arkitekturministeriet/Nova Tegra ApS.
Arkitekt Bo Benzon har skabt 30 midlertidige boliger, som er placeret ved Gribskov Gymnasium. Foto: Arkitekturministeriet/Nova Tegra ApS.

Der har længe været travlt i virksomheden Arkitekturministeriet.

Det skyldes ikke mindst, at ejeren, den selvstændige arkitekt Bo Benzon, har været i færd med at finansiere et projekt med 30 midlertidige studieboliger i Nordsjælland delvist gennem en crowdfundingplatform.

Det har været hektisk, fortæller Bo Benzon, der er er både bygherre, investor og arkitekt på projektet. Men han meddeler, at boligerne bliver klar til studiestart 10. august.

– Vi har skabt et design, som en ny form for byggeklods system hvor alle udvendige mål går op i 3 gange 3 meter, i bredde, højde og længde, så modulerne kan sammensættes og stables på alle tænkelige måder. Modulerne sættes på skruefundamenter og der er ikke brugt ét eneste gram beton på hele byggeprojektet, forklarer Bo Benzon og tilføjer:

– Jeg har altid drevet min virksomhed en anelse mere rebelsk end mange andre.

Plads til nordboer

Boligerne bliver på 18 kvadratmeter og koster månedligt 4200 kroner eksklusive forbrug. Der er desuden områder med terrasser, tagterrasser og udemiljøer. Boligerne bindes sammen af belyste gangstier, plantekasser og en vild naturgrund med blomster, planter, træer og regnvands-søer. De er inklusiv egen indgang, eget bad og toilet samt køkken.

Modulerne er produceret af forskellige underleverandører og dermed også tegnet og designet en smule forskellige fra hinanden for at skabe et patchwork af boliger i studiebyen, som både skaber æstetisk mangfoldighed. Samtidig skal det være en form for showroom for virksomheden.

Monteringen går hurtigt og der er ikke et gram beton i konstruktionen, siger idémanden. Foto: Arkitekturministeriet/Nova Tegra ApS.
Monteringen går hurtigt og der er ikke et gram beton i konstruktionen, siger idémanden. Foto: Arkitekturministeriet/Nova Tegra ApS.

Beboerne i møblerede boliger bliver studerende i den Nordatlantiske Gymnasieklasse ved Gribskov gymnasium. Der har tidligere været overvejelser om et fælleshus, men det har økonomien i projektet ikke givet mulighed for, fortalte Bo Benzon i maj til Politiken Byrum.

– Men til gengæld har vi boostet udemiljøet og den frodige naturgrund til en form for fælleshus, siger han til Dagens Byggeri.

Jeg har altid drevet min virksomhed en anelse mere rebelsk end mange andre.

Relateret indhold