Tysk kontor i Danmark skal bygge bæredygtig bro til resten af Norden

Bable Smart Cities, der leverer løsninger på fremtidens byer, har netop etableret et nordisk-baltisk hovedkontor i København.
Bables Global Partnerships & Communications Lead, Tamlyn Shimizu.
Bables Global Partnerships & Communications Lead, Tamlyn Shimizu.

I de kommende år står byer over hele verden over for store udfordringer med deres bæredygtige omstilling.

Derfor tilbyder den tyske virksomhed Bable Smart Cities blandt andet digitale platformsløsninger samt rådgivning og uddannelse, som giver beslutningstagere bedre muligheder for at udvikle fremtidens bæredygtige byer.

Virksomheden, der er en spinoff af Fraunhofer Institute IAO, blev etableret i Stuttgart i 2017 og samarbejder med hundredvis af private og offentlige organisationer i byer rundt om i hele Europa om alt fra såkaldt smart district roadmapping, stakeholder-engagement og innovationsøkosystemer til definition og pakning af brugercases indenfor mobilitet, energi, data, governance og meget andet.

For nylig har virksomheden udvidet i Barcelona, London, Düsseldorf og med en ny afdeling i Rumænien.

Nu har Bable Smart Cities valgt også at etablere sig her i København:

– Vi brug for virksomheder, som Bable Smart Cities, der leverer innovative løsninger på, hvordan vi skal samarbejde om at skabe fremtidens byer. Jeg er sikker på, at de vil blive et værdifuldt bidrag til det store økosystem af virksomheder her i Greater Copenhagen-regionen, som arbejder ambitiøst med at udvikle fremtidens bæredygtige løsninger, siger Asbjørn Overgaard, adm. direktør i Copenhagen Capacity.

Ideel beliggenhed

Det blandt andet Københavns omfattende økosystem af bæredygtige virksomheder, der har gjort, at Bable Smart Cities valgte at etablere sig i regionen:

– Da vi først fik kontakt med Copenhagen Capacity, havde vi ingen planer om at udvide i Danmark, men det blev hurtigt tydeligt for os, at den danske hovedstad var en ideel beliggenhed. For en tysk virksomhed som vores er Danmark en perfekt bro til resten af Norden. Og da Copenhagen Capacity introducerede os til det store netværk af organisationer, virksomheder og personer, der lige som os arbejder ambitiøst med grønne løsninger for fremtidens byer, var det tydeligt for os, at det var en oplagt lokation for os, siger Global Partnerships & Communications Lead, Tamlyn Shimizu.

Et af virksomhedens kerneprodukter er selskabets Smart City platform, hvor virksomheder, organisationer og byer over hele verden kan dele eksempler på bæredygtige løsninger og lære af hinandens erfaringer. Det er den type løsninger, som virksomheden skal videreudvikle fra kontoret i BloxHub ved Københavns havnefront.

Bable har ansat Henrik Morgen som leder af det nordisk-baltiske kontor og forventer at udvide teamet i København i de kommende år til også at omfatte lokale konsulenter, undervisere, forretningsudviklere og et med fuldt regionalt team, der kan drive urbane og regionale forandringer i Norden i den lokale kontekst.

Relateret indhold