Fra januar 2023 bliver det et krav i bygningsreglementet at lave LCA-beregninger for alt nybyggeri. For nybyggeri over 1.000 m2 bliver der desuden indført grænseværdier på 12 kg CO2/m2/år set over 50 års levetid. Det er ét af de centrale punkter i den politiske aftale om bæredygtigt byggeri, som regeringen indgik sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Konservative og Alternativet i marts 2021.
Nu strammer også den bæredygtige certificeringsordning DGNB, der på mange måder er blevet en de facto branchestandard for bæredygtighedscertificeringer i den danske bygge- og ejendomsbranche, kravene til en certificering yderligere.
Green Building Council Denmark, der bl.a. står for DGNB-certificeringer i Danmark, hæver bl.a. kravene til CO2-udledning i DGNB-manualen for nye bygninger og omfattende renoveringer med det formål at gøre Danmark globalt førende i den bæredygtige omstilling af bygninger og byer.
– Det er fantastisk positivt, at den LCA-beregningsmetode vi introducerede for 10 år siden og tilhørende CO2-krav fra DGNB-kriterierne, nu bliver indført i bygningsreglementet fra januar 2023. Dette medfører helt naturligt, at vi strammer kravene i DGNB, så vi fortsat sætter barren højt og rykker branchen endnu videre, udtaler Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark.
DGNB er i dag den mest udbredte bæredygtighedscertificering af bygninger i Danmark. I dag certificeres omkring 20 % af alle store nybyggerier, og ansøgningerne til certificering stiger markant i disse år.
Et nødvendigt skridt fremad
Mulighederne for at bygge med ambitiøse klimakrav med meget lavere CO2-udledning end kravene i det kommende bygningsreglement eksisterer allerede i dag, og mange aktører er godt i gang med høje klimakrav i deres bygninger.
Men hvis Danmark skal lykkedes med den grønne omstilling, skal flere med, og ambitionerne skal hæves, lyder det fra bestyrelsesformand hos hhv. Green Building Council og ejendomsudvikleren NREP, Mikkel Bülow-Lehnsby.
– De strammere CO2-krav i DGNB vil være med til at løfte ambitionsniveau og klimamål på tværs af branchen. (…) Den grønne omstilling er vores tidsalders største udfordring – og største forretningsmulighed – og det her er et af mange nødvendige skridt fremad, siger Mikkel Bülow-Lehnsby, der forventer, at branchens parter med de nye krav vil stå stærkere på den internationale scene til gavn for både klima og eksport.
Specifikke produktvalg bliver afgørende
I dag indgår DGNB i mange virksomheders forretning. Fremover betyder klimaopdateringen, at en del byggerier ikke vil kunne opnå den ønskede certificering, medmindre bygherrer, entreprenører, arkitekter m.v. sørger for at træffe strategiske valg ift. både bygningsgeometri, materialer og helt ned på produktniveau.
– Det bliver ikke let, og det betyder, at det specifikke produktvalg bliver afgørende ved byggeri i konventionelle materialer. Dette skaber en efterspørgsel på de specifikke produkter, hvor producenterne har gjort en indsats for at nedbringe miljøpåvirkningen i produktionsfasen, lyder det fra Hanne Tine Ring Hansen, faggruppechef for bæredygtighed hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniører.
DGNB på bygningsdrift er i støbeskeen
Den nye DGNB-manual er udviklet i samarbejde med repræsentanter fra en lang række virksomheder og organisationer i branchen, da det netop er branchens samlede viden, der gør det muligt at rykke barren for bæredygtighed yderligere op for byggeriet.
Green Building Council Denmark hører gerne fra flere af branchens parter frem til d. 1. december 2022, hvor den nye manual er i offentlig høring. Men Green Building Council Denmarks arbejde mod højere klimakrav i DGNB slutter ikke her.
Non-profit medlemsorganisation, der har mere end 650 medlemmer, gør allerede nu klar til at genbesøge CO2-kravet i DGNB i den kommende 2024-manual, og arbejder dertil både på en klimaudmærkelse og udbredelse af DGNB-certificering for bygningsdrift, hvor der også er store klimagevinster at hente.
– DGNB er altid under udvikling, for hvis DGNB skal forblive ambitiøs, skal kriterierne opdateres løbende, slutter Mette Qvist.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';