Samfund og byggebranche har et fælles ansvar i bæredygtighedens navn

Det er ikke nok, at der tænkes store tanker på direktionsgangene hos de store arkitekter og de store entreprenører. Innovationen skal helt ud på byggepladsen, for i krydsfeltet mellem digitalisering og bæredygtighed kommer teknologi til at spille en vigtig rolle. Men frem for alt skal vi løfte i fællesskab, mener filantropidirektør i Realdania.
Mini Co2 huset
Mini CO2 huset er et almindeligt boligbyggeri opført i beton beklædt med tegl. Det er opført fejlfrit og dokumenterer værdien af, at digitale værktøjer kan udvikle samarbejdet mellem byggeriets parter samt effektivisere og forbedre processerne i byggebranchens værdikæde på tværs af aktører. Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Hvis vi skal løse nogle af de samfundsudfordringer, vi står over for – blandt andet at reducere byggeriets miljøog klimaaftryk – er vi nødt til at tage alle værktøjer i brug, og i den forbindelse spiller teknologi en stor rolle. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke blot lader os forblinde af teknologien og render med næsten uanset, hvilken vej, den bevæger sig. Vi må nemlig ikke glemme de klassiske håndværksmæssige dyder, vi har opøvet gennem hundreder af år.

Sådan siger Nina Kovsted Helk, der er filantropidirektør i Realdania. Hendes pointe er, at teknologi ikke skal ses som et mål, men som et middel til at skabe en byggebranche, der bliver endnu bedre til at samarbejde og have fokus rettet mod det fælles mål, der hedder at skabe både bedre byggerier og bedre byer. Det handler altså ikke så meget om selve teknologien, men hvad vi kan bruge den til.

Får afgørende betydning for branchen

Nina Kovsted Helk er dog ikke i tvivl om, at teknologi under alle omstændigheder får en afgørende betydning for byggebranchen, idet den blandt andet vil være med til at bidrage til højere grad af effektivitet og styring, hvilket er mindst lige så vigtigt som at tænke i f.eks. genbrugsmaterialer eller nye, biogene materialer. Spild og affald i byggebranchen står nemlig for cirka 40 % af Danmarks samlede affaldsmængde.

– I Kanalbyen i Fredericia har vi gennem opførelse af de såkaldte MiniCO2 huse både eksperimenteret med forskellige materialer og med forskellige processer. Således har vi opført Mini CO2 Etagehus Digital, hvor vi i regi af Realdania By & Byg har undersøgt, hvordan digitale værktøjer kan udvikle samarbejdet og reducere ressourceforbruget i forhold til materialer, økonomi og tid. Det er ikke noget kæmpe byggeri, men alt andet lige er det lykkedes os at opføre og færdiggøre huset uden fejl og mangler, siger Nina Kovsted Helk videre.

Alene det at kunne reducere risikoen for, at ting skal laves om, har stor betydning for ressourceforbruget og dermed den fælles indsats for et lavere CO2-aftryk. De digitale samarbejdsmodeller har endvidere dokumenteret at tidsforbruget kan reduceres, og at materialespild kan minimeres alene ved at gentænke byggeriets processer. Ifølge beregninger fra Realdania By & Byg er det nemlig i gennemsnit 10 %. af materialerne, der går til spilde i forbindelse med opførelse af traditionelle byggerier.

”Det er vigtigt, at vi ikke blot lader os forblinde af teknologien og render med næsten uanset, hvilken vej, den bevæger sig. Vi må nemlig ikke glemme de klassiske håndværksmæssige dyder, vi har opøvet gennem hundreder af år.”

– Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania

Må ikke glemme det klassiske håndværk

Mini CO2 huset er et ganske almindeligt boligbyggeri opført i beton beklædt med tegl, og det er sammenligneligt med helt almindelige boligbebyggelser, som man ellers ser dem i Kanalbyen. Det dokumenterer værdien af, at digitale værktøjer kan udvikle samarbejdet mellem byggeriets parter samt effektivisere og forbedre processerne i byggebranchens værdikæde på tværs af aktører. Men igen – det er vigtigt, at man hele tiden holder sig for øje, at når vi taler om kompetencer i byggeriet, taler vi ikke kun teknologisk snilde, men ligeledes klassiske håndværkerdyder.

– Teknologi er en del af løsningen, men teknologi handler også om modenhed, altså hvordan vi anvender den i symbiose med de kompetencer, vi allerede mestrer. Arkitekten skal stadig tegne gode byggerier, og entreprenøren skal stadig kunne sit håndværk, men sammen med nye, digitale værktøjer er jeg sikker på, at byggebranchen kan blive endnu bedre. Vi må ikke glemme, at vi fortsat skal skabe gode byggerier, der hænger sammen såvel økonomisk, miljø- og klimamæssigt samt socialt, uddyber Nina Kovsted Helk.

Indsatsen for højere grad af bæredygtighed i byggebranchen bakkes op af en række lovmæssige reguleringer i form af eksempelvis EU-taksonomi og CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive), lige som de nationale krav til LCA-beregninger over tid bliver strammet. Men Nina Kovsted Helk understreger, at love og regler ikke må udarte sig til at blive en skrivebordsøvelse i talgymnastik. Lovgivning er både god og nødvendig, men den skal betyde en forskel og få os til at gøre ting anderledes.

Samarbejdsmodellerne skal gentænkes

Realdania er involveret i en række andre projekter i byggebranchen, hvor højere grad af bæredygtighed er i fokus. Det samme er Industriens Fond, og her er adm. direktør Thomas Hofman-Bang ganske enig med Nina Kovsted Helk i betragtningen om, at byggebranchen skal matche de krav, der kommer fra samfundet, blandt andet i form af lovgivning, men han er også overbevist om, at byggebranchen kan give meget tilbage til samfundet.

– Det er ikke bare noget byggebranchen kan, det er noget byggebranchen skal, siger Thomas Hofman-Bang, idet han signalerer, at der nu for alvor er sket et paradigmeskift. Historisk har innovationshøjden været relativt lav, og digitaliseringsgraden har været endog særdeles lav sammenlignet med så mange andre brancher. Men den megatrend, der hedder bæredygtighed, har nu også ramt byggeriet, er hans budskab.

– Generelt set har branchen ikke været tilstrækkelig omstillingsparat, og dermed har den heller ikke været klar til at tage mod den digitale udfordring. Derfor er det en sektor, der har brug for et endnu større skub end så mange andre sektorer, og derfor er der ligeledes brug for radikal nytænkning samt radikal ommøblering af værdikæden, lige som samarbejdsmodellerne skal gentænkes, forklarer Thomas Hofman-Bang.

”I mange andre brancher ser man innovationskraften komme nedefra i form af opstartsscenen, men dette fænomen er relativt umodent i byggebranchen. Jeg håber dog, at vi over tid vil se en masse nye og unge virksomheder med spændende, digitale løsninger.”

– Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond.

Dialog skal være på tværs af hele branchen

På det punkt er han enig med Nina Kovsted Helk, idet han slår på tromme for, at den teknologiske udvikling i byggebranchen skal fremmes til fælles bedste, idet vi kan nå længere sammen. I den forbindelse fremhæver han vigtigheden af, at også underskoven af virksomheder i byggebranchen kommer med på teknologivognen. Ikke blot de typiske håndværksvirksomheder, vi kender i dag, men også nye opstartsvirksomheder. Nye og unge virksomheder med spændende, digitale løsninger.

Det er i hans optik en glimrende måde til at gøre op med den vanetænkning, som byggebranchen historisk har været kendetegnet af. En af årsagerne til dette har formentlig været de mange fagskel, men det er blandt andet det forhold, disse, opstartsvirksomhederne gør op med, fordi de tænker på en helt ny og anderledes måde, samtidig med, at de ofte også er interessante samarbejdspartnere og ikke mindst inspiratorer for de etablerede spillere i en branche

– Teknologi eller ej, så er omstilling til en mere bæredygtig byggebranche ikke noget, vi klarer på en formiddag, men det er ikke nogen umulig opgave. En række initiativer er allerede sat i værk, men frem for alt har vi også brug for fora, hvor aktørerne kan mødes på tværs. Vi skal for alvor have gang i den dialog, der handler om interesse og forståelse for innovation og teknologianvendelse i byggebranchen, slutter Thomas Hofman-Bang.

Relateret indhold