Tilbage i 2016 blev den danske udgave af DGNB-certificeringen for bygninger i drift præsenteret. Nu bliver det også muligt at få svanemærket driften af den enkelte bygning.
Baggrunden er det store uudnyttede miljø- og klimapotentiale der er i at optimere driften af bygninger. Især større kontorbygninger og beboelsesejendomme er der potentiale i.
De nye krav har to hovedformål: Det ene er at passe godt på den del af bygningsmassen, der allerede er optimeret og har en høj kvalitet. Det andet er at forbedre den eksisterende bygningsmasse gennem vedligeholdelse og optimeret drift.
20 byggeledere taler nu samme bæredygtighedssprog
Sammen med de eksisterende kriterier for nybyggeri og renovering bliver Svanemærket med de nye kriterier for bygningsdrift desuden et praktisk værktøj til at sikre miljømæssigt fokus lige fra opførelse og renovering til drift.
– Svanemærket har mange års erfaring med nybyggeri og bygningsrenovering, og ejendomsdrift er et naturligt næste skridt. Det er i høj grad blevet understreget af den efterspørgsel og interesse, som vi har oplevet fra markedet. Især fra flere bygherrer, der står bag svanemærket nybyggeri, og som godt ved, at en sund og ressourceeffektiv drift er vigtig for at bevare de nyopførte bygningers værdi, siger kriteriechef Heidi Bugge fra Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark.
Oplever øgede krav
Med den nye type certificering får bygningsejere og facility management-virksomheder et nyt værktøj til at sikre effektiv bygningsdrift og reducere miljø- og klimaaftrykket fra eksisterende bygninger i Norden.
Svanemærket bygningsdrift er også et godt redskab for f.eks. investeringsfonde og ejendomsinvestorer, der oplever øgede krav om bæredygtighedsrapportering på deres ejendomsportefølje og drift af de enkelte ejendomme.
Det betyder nemlig, at potentielle risici skal identificeres og analyseres – og at der skal træffes foranstaltninger for både at tilpasse sig klimaforandringer og afbøde dem. Dermed er Svanemærkets krav også et godt redskab i forhold til EU-taksonomien.
– Vi oplever flere og flere konsekvenser af klimaforandringer, som også påvirker vores bygninger, f.eks. skader fra vejr og vind. Derfor stiller Svanemærket også krav om, at man skal kortlægge klimarisici, så bygningerne er bedre rustet til fremtidens vejrforhold, siger Heidi Bugge.
Få, men effektive krav
Det er både muligt at certificere drift af beboelsesejendomme, kontorejendomme samt institutionsejendomme som f.eks. skoler og daginstitutioner. Hertil kommer bl.a. også plejeboliger og plejehjem, sundhedscentre, lægehuse og klinikker.
Nyt og gammelt: Tester gamle mursten i ny daginstitution
I udviklingen af de nye kriterier har der været fokus på at skabe få, men effektive obligatoriske krav inden for områder med høj miljørelevans for bygningens brugsfase.
De ni hovedområder er:
- Energi
- Klimaforandringer
- Indeklima
- Vand
- Genanvendelse, genbrug og affaldshåndtering
- Udemiljø og biodiversitet
- Servicer og produkter til daglig drift, vedligeholdelse og bygningsforbedringer
- Generelle krav
- Management
I alt er der 38 obligatoriske krav inden for de 9 hovedområder. Kravene omfatter både den daglige drift og den løbende vedligeholdelse af bygninger.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';