Norden går sammen: Undervisning i genbrug skal gøre byggeriet mere bæredygtigt

Under programmet Nordic Sustainable Construction skal et nyt projekt styrke studerendes praktiske kompetencer inden for genbrug af byggematerialer på nordiske erhvervsuddannelser.
Projektet blev skudt i gang af Frederik Schelle Hornnes, Helle Redder Momsen og Sidse Zimmermann fra Nordic Sustainable Construction, Iver Gaarsted og Jakob Sonny Jakobsen fra Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed samt Bjørn Bauer, Simon Claësson Kaarsberg, Sara Lisa Egebæk og Lea E. Eliasson fra Norion Consult.
Projektet blev skudt i gang af Frederik Schelle Hornnes, Helle Redder Momsen og Sidse Zimmermann fra Nordic Sustainable Construction, Iver Gaarsted og Jakob Sonny Jakobsen fra Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed samt Bjørn Bauer, Simon Claësson Kaarsberg, Sara Lisa Egebæk og Lea E. Eliasson fra Norion Consult.

Livscyklusvurderinger, bæredygtige byggematerialer, bæredygtig arkitektur, cirkulære forretningsmodeller og udbud, emissionsfrie byggepladser og meget mere genbrug.

For at ruste byggebranchen til fremtidens mange udfordringer fokuserer programmet Nordic Sustainable Construction på de nordiske erhvervsuddannelser.

Det sker gennem udvikling af undervisningsmaterialer, som skal undervise de studerende i at genbruge byggematerialer:

– Vi nødt til at gentænke måden, vi benytter ressourcer på, og her er der et stort potentiale for forbedringer i byggebranchen, siger Helle Redder Momsen, sekretariatsleder af Nordic Sustainable Construction.

– Vi vil accelerere disse forbedringer igennem kompetenceopbygning af de studerende, som vil bringe ny viden med ud på deres arbejdspladser og således fungere som ambassadører for øget genbrug af byggematerialer i Norden, tilføjer hun.

Mest bæredygtige region inden 2030

Projektet er en del af en større nordisk kontekst.

Nordisk Ministerråds vision 2030 stræber efter, at Norden bliver den førende region inden for bæredygtigt og konkurrencedygtigt byggeri inden 2030. Men for at lykkedes med en grøn omstilling samt cirkularitet i den nordiske byggebranche, er samarbejde og projekter på tværs af Norden afgørende.

– Ressourceknaphed og cirkularitet i byggebranchen er udfordringer for alle nordiske lande i disse år, siger ny generalsekretær for Nordisk Ministerråd, Karen Ellemann.

– Gennem nordisk samarbejde og projekter, der behandler disse udfordringer, kan vi lære af hinandens tilgange og erfaring og derigennem skabe værdi for den nordiske byggebranche, men også uden for Norden, tilføjer hun.

Stadig ikke på agendaen

I efteråret 2022 blev projektet om udvikling af undervisningsmaterialer sendt i udbud og blev vundet af et konsortium bestående af konsulentfirmaet Norion Consult og Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed i januar 2023.

Sammen har konsortiet erfaring med både cirkulær økonomi i byggeri og undervisning på erhvervsuddannelser:

– Igennem de seneste år har emnet om bæredygtighed gradvist opnået fodfæste i undervisning på erhvervsuddannelser. Men det specifikke emne om genbrug er stadig ikke på erhvervsuddannelsers agenda, hvilket understreger vigtigheden af dette projekt. Derfor ser vi frem til at understøtte opbygningen af genbrugskompetencer i Norden, siger Bjørn Bauer, direktør af Norion Consult.

Projektet består af en indledende kortlægning af relevant lovgivning samt eksisterende undervisningsmaterialer vedrørende genbrug af byggematerialer i hvert nordisk land.

På denne baggrund skal konsortiet udvikle, teste, udbrede og evaluere supplerende undervisningsmateriale i tæt samarbejde med nordiske erhvervsuddannelser.

Nordic Sustainable Construction er finansieret af Nordic Innovation og løber fra 2021-2024.

Relateret indhold