Den midlertidige politiskole udgør i alt 4.487 kvadratmeter (79 moduler a 46 kvadratmeter, 29 gulv kassetter og 17 tag kassetter). Den fjernes nu fra Ryes kaserne i Fredericia.
De 79 moduler kommer ud på andre udlejningsopgaver som skoler, kontorer, omklædningsrum mv. og indgår i porteføljen sammen med andre af udlejningsenheder fra Mobilhouse.
Det er naturligvis også muligt at købe modulerne. De kommer ud på andre udlejningsopgaver eller de kan købes og konfigureres efter kundens ønske, siger direktør Benny Møller, Mobilhouse.
Modulerne egner sig godt til undervisningslokaler og kan sammenbygges til klasseværelse af forskellige størrelser eller større samlingslokaler.
Bæredygtighed tænkt ind i projektet fra starten
Gulv- og tagkassetter bliver udnyttet i bygning af 46 nye skure i producentens gule serie.
– Skurene bliver produceret på det mål som de havde på politiskolen. På den måde var der allerede fra starten tænkt bæredygtighed ind i projektet forklarer Benny Møller.