Markante aktører vil højne bæredygtighedsniveauet i byggeriet

Et folketingsflertal vedtog i marts 2021 en national strategi for bæredygtigt byggeri med i alt 21 forslag til initiativer, herunder etablering af et Koordineringsudvalg, som skal agere bindeled mellem Regeringen, repræsenteret ved Bolig- og Planstyrelsen, og byggebranchens føde- og værdikæde, som skal føre strategien og initiativerne ud i livet.

Ifølge vicedirektør i Bygherreforeningen, Hanne Ullum, mangler der dog det led i kæden, som sikrer samarbejde om og fælles retning på implementeringen. Derfor har foreningen, sammen med et bredt felt af byggeriets aktører, taget initiativ til Strateginetværket for bæredygtigt byggeri, som samler virksomheder, vidensinstitutioner og organisationer i byggebranchen om at tage ansvar for at føre strategien ud i livet.

– Vi har gode erfaringer fra tidligere netværksbaserede branchepartnerskaber som ‘Renovering på Dagsordenen’, ‘Netværk for Energirenovering’ og ‘Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg’, der alle har haft til formål at skabe bred forandring og forankring i branchen. Det er en tilsvarende rolle Strateginetværket for bæredygtigt byggeri skal udfylde, udtaler vicedirektøren.

Hanne Ullum fortæller videre, at netværket primært skal udvikle, formidle og implementere initiativer, som understøtter intentionerne i strategien – med fokus på udvikling af nye praksisser på tværs af føde- og værdikæden, som kan højne bæredygtighedsniveauet i både byggeri og anlæg.

Under netværket vil en række arbejdsgrupper behandle særlige emner relateret til den grønne omstilling af byggeriet som f.eks. udvikling af bygningsreglementet, videndeling, risikofordeling i en cirkulær økonomi og nye forretningsmodeller. Arbejdet med de forskellige problemstillinger foregår i syv tema- og arbejdsgrupper, som er sammensat af repræsentanter fra de deltagende organisationer og evt. udefrakommende fagpersoner.

Grupperne skal gennem deres arbejde bidrage til at højne vidensniveauet i branchen, få identificeret alle væsentlige behov og muligheder i forhold til byggeriets grønne omstilling og måske få udpeget særlige indsatser, der skal til for at omstillingen kan ske.

Netværket er støttet af GI og Realdania med hver 0,92 mio. kr. over to år.

Strateginetværket består indtil videre af følgende aktører:

– Arkitektforeningen

– BL – Danmarks Almene Boliger

– Brancheforeningen Danske Byggecentre

– Build – Aalborg Universitet

– Bygherreforeningen

– Concito

– Danske Arkitektvirksomheder

– DI – Byggeri

– Dansk Erhverv

– Forbrugerrådet Tænk

– Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar

– Foreningen for Rådgivende Ingeniører

– Green Building Council Denmark

– Grundejernes Investeringsfond

– Kommunernes Landsforening

– Konstruktørforeningen

– Landsbyggefonden

– Logik & Co

– Realdania

– Rådet for Grøn Omstilling’

– Teknologisk Institut

– Træinformation

– Tekniq Arbejdsgiverne

– Veltek

Hvem skal tage risikoen?

Dansk Erhverv deltager i Strateginetværket, fordi et tillidsfuldt samarbejde i byggeriet er et vigtigt omdrejningspunkt for den grønne omstilling.

– Byggebranchen er et løst koblet og fragmenteret system, og det giver os nogle særlige udfordringer i forhold til den grønne omstilling. Hvem skal tage risikoen, når vi begynder at bygge med ‘nye materialer’, hvordan sikrer vi et fælles sprog om og fælles definitioner af bæredygtighed? Hvordan sikrer vi, at der bliver produceret viden om bæredygtigt byggeri, og at vi har de rette kompetencer? Det skal vi som branche samle os om og tage ansvar for. For vores egen skyld, men også for at vi kan være en aktiv sparringspartner for Regeringen og koordineringsudvalget, udtaler Jakob Lamm Zeuthen, der er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv.

Branchen løfter det fælles ansvar

Danske Arkitektvirksomheder og Arkitektforeningen står sammen i spidsen for den gruppe, der arbejder på at forbedre Bygningsreglementet, så det i højere grad understøtter den grønne omstilling. Afprøvningen af BR-krav i en frivillig bæredygtighedsklasse har bred opbakning i byggebranchen, udtaler direktør i Danske Arkitektvirksomheder, Lene Espersen.

– Det diskuteres løbende, om kravene er for uambitiøse eller ej, og derfor er det vigtigt, at nye krav afprøves, og at vi får afsøgt muligheden for at indarbejde dem i de fremtidige udgaver af bygningsreglementet. Den nationale strategi og afprøvningen af den frivillige bæredygtighedsklasse giver derfor en god anledning til at se Bygningsreglementet i et bæredygtighedsperspektiv og på den baggrund formulere initiativer, der kan trække reglementet i en grønnere retning.

Bedre datagrundlag for beslutninger

En af de yderligere barrierer, der bliver behandlet er, at der mangler viden om byggeriets klimabelastning, fortæller Per Heiselberg, Professor ved Build – Institut for Byggeri, By og Miljø.

– Vi har i dag et meget spinkelt datagrundlag, som begrænser vores evne til at lave vurderinger, der tager udgangspunkt i f.eks. bygningstype, udformning eller anvendelse. Derfor vil vi i temagruppen for Data, LCA og dokumentation have fokus på at diskutere og udvikle forslag til strukturer og løsninger, der sikrer indsamling af data og beregninger fra hele værdikæden og gør dem tilgængelige for alle i branchen. På den måde sikrer vi det bedst mulige grundlag for fremtidige analyser og beslutninger og udvikling af nye redskaber, udtaler Per Heiselberg.

Ambitionen er at samle branchen

Vicedirektør Hanne Ullum fortæller, at arbejdet i Strateginetværket og de syv tema- og arbejdsgrupper i sidste ende skal bidrage til at gøre den samlede branche klar til, at landets byggerier og anlæg bliver mere bæredygtige, og at så mange som muligt kommer med på toget.

– Der er allerede en lang række enkeltstående initiativer, som fokuserer på f.eks. digitalisering eller gearing af små og mellemstore virksomheder, og der vil naturligt nok skulle ske en løbende koordinering hermed. Men det særlige ved Strateginetværket er, at deltagernes engagement heri baserer sig på frivillighed, samarbejde og lyst til at bidrage med og dele viden om alt fra ændringer i rammebetingelser til konkrete metoder og en fælles forståelse for de aktuelle og kommende udfordringer, som byggesektoren står overfor, slutter Hanne Ullum.