Mere end 350 politikere, kunder, partnere og en enkelt hollandsk dronning deltog i et stort åbningsevent, da den første Living Places prototype åbnede udenfor Danmark. Huset, der har fået navnet Smûk, befinder sig i Dokkum i Friesland.
Det er opført af den hollandske husbygger Bouwgroep Dijkstra Draisma (BGDD), der indgik en partneraftale med Velux Gruppen på Living Places konceptet i 2023.
Det nye Smûk-hus er et eksempel på, hvordan man kan tackle disse udfordringer, da det demonstrerer, hvordan man kan bygge sunde huse, der er billige at opføre og har et minimalt CO2-aftryk baseret på Living Places-konceptet.
Den hollandske byggesektor står i dag over for en række store udfordringer: En betydelig boligmangel. Huse, der bygges med fire gange det anbefalede CO2-aftryk. Boliger, der bliver stadig mere komplekse og mindre komfortable for brugerne.
Træmoduler skal danne rammen om 341 nye lejligheder i Ørestad
– I byggesektoren har vi et enormt ansvar, og det bliver mere og mere tydeligt, at det haster. Vi innoverer aktivt på mange flere områder end bare bygninger. Smûk-huset sikrer et sundt indeklima med masser af dagslys, øget brug af naturlig ventilation og en behagelig temperatur både sommer og vinter. Det sker gennem en anderledes måde at designe på, behovsstyret naturlig ventilation og brug af biobaserede materialer, siger Biense Dijkstra, CEO i BGDD.
Kræver et andet perspektiv
Byggefirmaet er bl.a. kendt for sin innovative tilgang. Bl.a. samarbejde virksomheden med lokale landmænd om at dyrke biobaserede isoleringsmaterialer som f.eks. hamp og hør.
Men selvom Smûk-huset demonstrerer, at det er muligt at bygge huse, der er til at betale og har en højere komfort, er der i dag en række udfordringer i den hollandske lovgivning, der gør det svært at implementere som et alternativ til den nuværende boligtradition.
Træetagehus snupper sejren via innovation og vigtig viden for træbyggeriet
Miljøplaner og -installationer samt synlige bjælkekonstruktioner er bl.a. nogle af de udfordringer, der skal overvindes i byplanlægningen. Og for at opnå de rette tilladelser.
– Med lanceringen af Smûk-huset ønsker vi at vise, at tingene allerede nu kan gøres anderledes. Biobaserede bygninger kræver et andet perspektiv. Hvis vi ønsker at bygge sunde, CO2-negative hjem til en overkommelig pris og i stor skala, må vi tage skridt til at opnå det nu, understreger Biense Dijkstra.
Til gavn for både mennesker og planet
Den hollandske byggesektor er ansvarlig for 38 % af alle hollandske CO2-emissioner. Heraf kommer 27 % fra energiforbrug i løbet af bygningens livscyklus. 11 % kommer fra produktionen af byggematerialer. Disse tal understreger, at det haster med at transformere byggebranchen ved at anvende nye byggemetoder og måder at tænke på. Lars Petersson, CEO i Velux Gruppen, siger:
– Med Living Places konceptet tilbyder vi en opskrift på husbyggeri, der er til gavn for både mennesker og planet – og vi allierer os med banebrydende partnere for at fremskynde overgangen til en mere bæredygtig byggeindustri.
Udpeger tre klimaerhvervsskoler: Skal gå forrest i den grønne omstilling
Ud over at samarbejde med lokale landmænd i forhold til hamp og hør, er BGDD også involveret i oversvømmelse af tørvemoser for at dyrke kattehale og elefantgræs. Dette reducerer ikke kun CO2-udledningen, men producerer også cirkulære materialer til byggeriet.