Ressourcerækkerne består af i alt 29 rækkehuse og 63 lejligheder i Københavns Ørestad. Byggeriet stod færdigt tilbage i 2019, men er stadig en milepæl inden for genanvendte byggematerialer for såvel Lendager Group som for området i øvrigt. Mest umiddelbart iøjnefaldende er facadens kvadratiske elementer af murværk med cementfuger, som bidrager med et unikt og karakteristisk patchwork-udtryk.
Byggeriet havde fra start fokus på bæredygtighed og upcycling i form af genanvendte materialer. Udadtil er facaden beklædt med murstensmoduler i felter af 1×1 meter skåret ud af murene på det gamle Carlsberg samt et par nedlagte skoler og gamle industribygninger. Hermed introducerede Lendager Group en helt ny metode til at genanvende gamle mursten, som ellers typisk går til grunde under nedrivninger. Niklas Storbjerg Nolsøe er Business Development Director hos Lendager Group, og han har blandt andet projekteret samt designudviklet produkter til Ressourcerækkerne.
– Dengang var der en del snak om udkantsdanmark. Vi havde omkring 12.000 tomme boliger i landet, så vores hovedidé var at bygge nye huse af de materialer, der bliver efterladt. Der var allerede initiativer til at bruge gamle mursten igen – problemet er bare, at man fra 1960’erne begyndte at blande cement i mørtlen, og derved fik man den såkaldte bastardmørtel, som er så stærk, at du ikke kan skille det ad igen. I modsætning til tidligere knækker mursten og fuger lige let, og murstenene kan ikke repareres, forklarer han.
Genbrug kan aflæses i CO2
Løsningen blev altså, at man i stedet skar murstenene ud i felter, som pryder det 9.500 kvadratmeter store facadeareal på Ressourcerækkerne. Imellem murstenspladerne er en dilatationsfugen, som kan optage bevægelse inden for et givet areal, og bag stenene er der støbt med beton. Denne nytænkende tilgang har gjort det muligt at genbruge de porøse mursten og dermed give dem endnu et liv i stedet for blot det ene – og dermed medvirke til at begrænse CO2-udslip ved produktion af nye mursten.
Mange af murstensmodulerne i Ressourcerækkerne stammer netop fra Carlsbergs historiske bryggerier i Valby, mens andre er skåret op på gamle skoler og nedlagte industribygninger rundt omkring i landet. Derudover er også dele af den beton og det træ, som er brugt i det øvrige byggeri, genanvendte materialer fra gamle byggerier, herunder beton og genbrugstræ fra opførelsen af Københavns Metro og vinduer fra én af landets største almene boligforeninger. Alle gulve i lejlighederne er lavet af resttræ fra en gulvproducent. Summen af tiltag har angiveligt bidraget til at reducere CO2-aftrykket i byggeprocessen med op til 29 %.
Fælles om taget
På taget er er blandt andet opstillet energibesparende solceller, men mest iøjefaldende er de 52 drivhuse af genbrugt glas, som giver beboerne deres egen lille form for ’kolonihave’. Mens gårdarealerne er åbne for enhver, er tagterrasserne beboernes egne, og det har Niklas Storbjerg Nolsøe en idé med.
– Hvis du går en tur i området, vil du se, at ingen andre huse har sådanne tagterrasser. Tagetagen er én stor, fælles tagterrasse – et demokratisk mødested, som alle har adgang til. Gårdene er åbne for alle, men heroppe kan enhver, der bor i ejendommen, mødes på tværs. Det betyder rigtigt meget, og det skaber et stærkt fællesskab, siger han.
Træterrasserne er lavet af træklodser, som har været brugt under betonelementer i Københavns Metrobyggeri, og det samme gælder vinduernes lysninger.
– Det er ressourcetilgangen. Byggeperioden har været den samme som ved andre byggerier, men vi har brugt mere tid på at udvikle nye løsninger, konstaterer Niklas Storbjerg Nolsøe.
Bro mellem tagene
Beboerne i de 92 lejeboliger har i øvrigt adgang til blandt andet bogbytteskabe, cykelværksted i kælderen samt gårdarealer, som er meget mere end en græsplæne.
– Vi har skabt et lækkert landskabsprojekt, hvor vi trækker den eksisterende biodiversitet i området ind i gårdene. Her er masser af kroge og buskadser og en flora af hjemmehørende arter, fortsætter han.
Hvis man herfra strækker nakken bagover og kigger mod himlen, vil man utvivlsomt få øje på en anden usædvanlig detalje ved byggeriet. Hen over gårdarealet mellem bygningerne strækker sig en bro, der forbinder de to sider med hinanden. Den er skabt af et betonbjælkeelement, som førhen var en del af taget på en gammel fabrikshal på Amager.
– Nu er den en bro, der går på tværs og skaber endnu mere fællesskab mellem beboerne, vurderer Niklas Storbjerg Nolsøe.
Livet oppe og nede
Christian Toldam har boet i et rækkehus i Ressourcerækkerne de sidste to år med sin hustru og deres søn, og han har været positivt overrasket over livskvaliteten i det nye, men genbrugte byggeri.
– Ørestaden har jo lidt et tarveligt rygte med en masse ens byggeri, der ligger alt for tæt. Men lige så snart du kommer ud forbi Royal Arena, sker der noget. Der bliver meget mere plads mellem bygningerne, og så finder du blandt andet Ressourcerækkerne, som ligger lige ud til Kalvebod Fælled. Byggeriet har bare noget helt andet over sig og skiller sig meget ud i området, fortæller beboeren.
Familien har 121 kvadratmeter i tre plan samt egen private kælder, som man går direkte ind i fra parkeringskælderen. Herfra fortsætter man videre op i huset. Køkkenet ligger i stueplan, hvorfra de har adgang til egen terrasse ud mod gården, og fra anden etage kan de fortsætte direkte op i deres lille taghus med egen tagterrasse.
– Men intet er lukket, så du har passage og kan færdes frit rundt over hele taget, fortsætter Christian Toldam, som nyder fællesskabet på alle niveauer.
– Det er min klare oplevelse, at byggeriet åbner op for fællesskabet. Folk kender hinanden på kryds og tværs, og vi mødes i gården, hvor vi snakker sammen og drikker en øl. Alt er åbent og tilgængeligt, og det er lykkedes godt at ryste folk sammen, siger han.
Høj på biodiversitet
Personligt bruger han mest terrassen mod gården, da køkkenet ligger i samme niveau, men han oplever også, at mange holder fødselsdage og middage på taget. For Christian Toldam er det dog svært at slå livet i gården, hvor insektlivet bidrager til lydtapetet.
– Hvis man er stille et øjeblik, hører man fugle, græshopper og brumbasser. Man sidder midt i en betonby, og så er der fuld blæs på insektlivet. De har fri passage fra Kalvebod Fælled, så vi har alverdens flyvende og kravlende liv i gården. Man sidder midt i byen men er samtidig lidt på landet, fortæller han.
Når han ser sig omkring, glæder han sig over den historiefortælling, som også følger med at bo i Ressourcerækkerne.
– En ting er, at det er et grønt byggeri, men der er evidens for, at det er genbrug, for du kan hele tiden se det med dine egne øjne. Du ser det i murværket og på taget, men også i trægulvene, som er lavet af frasorteret træ, hvilket giver et andet spil, fordi de ikke er 100 % ens. Så jeg synes, man bliver mindet om det ret jævnligt, siger Christian Toldam.
