EU’s relativt nye bygningsdirektiv (EPBD) har ændret rammer og krav til energimærket.
Det skal gøre det nemmere for EU-landene at udpege de bygninger, der har det ringeste energiforbrug, pålægge bøder og sørge for energirenoveringer.
Den nye energimærkning skal implementeres i EU-landene og dermed også Danmark.
Men der er huller i energimærkningen, mener Dansk Industri og Legacy.
Kriterierne bag er for teoretiske og matcher ikke virkeligheden. Det kan få store konsekvenser for omstillingen af samfundet som for økonomien og byggebranchen.
Datadrevet værktøj giver basis for mere energirigtige beslutninger
– Vi kan ikke indføre bindende renoveringskrav baseret på et mærkningssystem, der ikke måler det, det påstår at måle, siger Helle Juhler-Verdoner, branchechef, DI Ejendom.
Ifølge en analyse, de har lavet, er det kun 10 % af de store forbruger, der identificeres af mærkningen.
Det svarer til 1.737 erhvervsbygninger ud af de 16.018 erhvervsbygninger med det højeste målte energiforbrug (E, F eller G). Samtidig er der 14.000 bygninger med bedre energimærkninger, der overskrider 2030-tærsklen, men vil undgå krav om at energirenovere med de nye regler.
– Analysen bekræfter det, vi ser i praksis: Bygninger med gode energimærker kan være massive energiforbrugere, når man måler det faktiske forbrug, siger Magnus Nørbo, CEO, Legacy.
Værktøjet skal udbygges og støttes
Hverken DI Ejendom eller Legacy er imod en ændret energimærkning. Heller ikke at fremskynde den grønne omstilling og forbedre bygningernes energiforbrug.
Udfordringen er, at den ny energimærkning rammer skævt, ifølge dem. Det kan betyde bøder til forkerte aktører og sætte gang i unødige renoveringer.
– Energimærket er misvisende, utilstrækkeligt som styringsredskab — og risikerer at sætte bøder på de forkerte bygninger og tvinge unødvendige renoveringer igennem, der hverken gavner den grønne omstilling eller samfundsøkonomien, skriver de.
Dansk Håndværk: Pres fra Klimarådet er godt nyt for byggeriet
I stedet burde en opdateret energimærkning styrkes af data og måleudstyr:
– Danmark bør bruge muligheden i EPBD til at supplere med faktiske målerdata, siger Helle Juhler-Verdoner.
Magnus Nørbo supplerer:
– Hvis vi skal have en reel grøn omstilling af bygningsbestanden, er vi nødt til at basere krav og incitamenter på virkeligheden — ikke på modeller kalibreret til standardbetingelser, der sjældent eksisterer.
Mærkningen skal bedre passe til virkeligheden, mener de. Og så skal den på sigt også også indeholde livscyklusanalyser og CO₂-aftryk.
