Container-indsamling skal øge genbruget af porebeton

En mere effektiv indsamling fra byggepladserne skal løfte miljøprofilen på Xella's byggeblokke
Andelen af genbrugt materiale ligger på 40 procent, det skal løftes yderligere med den nye container ude på byggepladserne
Andelen af genbrugt materiale ligger på 40 procent, det skal løftes yderligere med den nye container ude på byggepladserne

Der bygges mange nye huse disse år, og byggeblokke af porebeton er et af de mest anvendte byggematerialer. I et forsøg på at øge bæredygtighedsprofilen for det materiale har Xella indført en container-ordning, hvor overskydende materiale fra byggepladserne indsamles.

Det er målrettet brugere af Ytong blokkene, som i visse byggerier både udgør facade, for og bagmur i en byggekomponent.

– Der været stor interesse for at sikre, at resterne effektivt kan indsamles og fragtes til genanvendelse, og det er baggrunden for, at vi nu er klar med en skræddersyet containerløsning til netop denne særlige type projekt, fortæller Lars Nygaard, salgsdirektør i Xella.

Sigter mod et lukket industrielt kredsløb

Xella har en ambition om at skabe et fuldstændigt lukket industrielt kredsløb med minimalt CO2-udslip og miljøaftryk. Der er man dog ikke helt endnu.

– Hver dag kommer vi tættere på målet. Allerede i dag kan vi fremstille løsninger bestående af op mod 40 procent genanvendt materiale. Det kan indgå i byggeriet på lige fod med traditionelle materialer, og vi arbejder på at øge procentdelen yderligere. Det kræver imidlertid en god logistik omkring indsamling og fragt af rester og spild, siger han.

Containerløsningen er udvidelse af den takeback ordning, som gjorde at Xella vandt Danske Byggecentres Miljøpris 2020 med den Cradle-to-Cradle-certificerede byggeblok.

Det betyder, at byggeblokken er dokumentereret til at kunne indgå i cirkulære processer, hvor materialerne genanvendes i et lukket industrielt kredsløb frem for at blive til affald, der skal brændes af eller deponeres.

Relateret indhold