Certificeringer giver frivilligheden baghjul

Den frivillige bæredygtighedsklasse hæver ganske vist niveauet for bæredygtighed i byggeriet, men kan ikke sidestilles med certificeringer, viser ny analyse.
Analyse viser stor forskel på den frivillige bæredygtighedsklasse og certificeringer. Foto: Steffen Stamp.
Analyse viser stor forskel på den frivillige bæredygtighedsklasse og certificeringer. Foto: Steffen Stamp.

Der er forskel på, om øget bæredytighed forsøges opnået gennem certificeringer eller ad frivillighedens vej. Det skriver Realdania.

– Der er ingen tvivl om, at den frivillige bæredygtighedsklasse hæver bundniveauet for byggeriet i Danmark, ikke mindst når den bliver obligatorisk i 2023. Der er stadig et godt stykke vej op til både DGNB og Svanemærket, men det ville også være overraskende, hvis man kunne få det samme med ni krav.

Sådan siger Steffen E. Maagaard, der er koncernkompetencechef i det rådgivende ingeniørfirma Moe. Sammen med kollegaen Anne-Kirstine Holm, ingeniør og rådgiver samme sted, har han netop gennemført en komparativ analyse af den frivillige bæredygtighedsklasse, (FBK), målt op mod netop DGNB og Svanemærket. Analysen er foretaget på alle ni krav i FBK, selvom to af FBK-kravene alene omfatter boligbyggeri. Derfor er udgangspunktet for sammenligningen et etagebyggeri.

Prøvetid

Frem til FBK bliver obligatorisk, afprøves den i en række byggerier fra almindelige parcelhuse til store kontorbyggerier. Erfaringerne herfra indsamles, inden de endelige krav indskrives i bygningsreglementet.

Det er foreningen Realdania, der har taget initiativ til og finansieret analysen. Her oplevede man, at der var et behov i branchen for at få foretaget en sammenligning.

– Den frivillige bæredygtighedsklasse er jo stadig forholdsvis ny, og vi kunne i vores dialog med branchen høre, at der var en vis usikkerhed om, hvor omfattende den er sammenlignet med de certificeringer, der har været her i en årrække og er alment kendt. Med den komparative analyse håber vi, at billedet bliver mere klart. De tre metoder har hver deres styrker og svagheder. Dog er det vigtigt at understrege, at analysen ikke er en 1:1-evaluering af de tre, fordi metoderne ikke er oprettet som svar på helt den samme opgave, siger Anne Gade Iversen, projektleder i Realdania.

Med udgangspunkt i FBK har forfatterne i analysen kortlagt, hvad der konkret står i de enkelte krav. Det har de holdt op imod henholdsvis DGNB og Svanemærket inklusiv alle underkrav for at kunne afklare, hvor stor en andel FBK vil udgøre af de to certificeringer.

Relateret indhold