Ekspert: Byggeriet gemmer på et enormt digitalt potentiale for at nedbringe CO2-udledninger

Vejen til en grønnere og mere digital byggebranche udspringer fra alle hjørner af branchen, lyder det fra direktør for Werner Sobek, Lucio Blandini, der gæster dette års BIM World Copenhagen.
Grå beplantet bygning.
Det er vigtigt, at branchen kobler nye teknologier sammen for at kunne tage det grønne arbejde et skridt videre, vurderer tysk ekspert.

BIM World Copenhagen sætter digitaliseringen i førersædet, når det internationale event samler hele byggebranchen i KB Hallen på Frederiksberg d. 18. og 19. september.

Her vil en stribe talere og udstillere sammen vise vejen for en grønnere byggebranche, og et af hovednavnene er Lucio Blandini, digitaliseringsekspert og direktør for den tyske ingeniør- og arkitektvirksomhed Werner Sobek.

Læs også

Internationalt event sætter spot på digitalisering i dansk byggeri: ”Vi står på en brændende platform”

Lucio Blandini vil bl.a. fortælle om, hvordan de selv bruger digitalisering til at gøre processerne mere bæredygtige:

– For at forbedre bæredygtigheden i byggesektoren har vi brug for en integreret og holistisk tilgang til alle de forskellige faser – fra design til konstruktion, drift og demontering.

Han fremhæver, at vejen til en grønnere og mere digital byggebranche udspringer fra alle hjørner af branchen, hvilket netop er essensen af BIM World Copenhagen:

Nødvendigheden af at arbejde med nye teknologier på tværs af hele industrien for i fællesskab at nå i mål.

Nye teknologier skal kobles sammen

Til BIM World Copenhagen bliver der skabt et nysgerrigt og innovativt rum, hvor besøgende kan gå i dybden med emner som dokumentationskrav, digitale LCA- og designprocesser, AI, open source-filformater og andre nye teknologier.

Lucio Blandini er direktør for den tyske ingeniør- og arkitektvirksomhed Werner Sobek.

Her vil Lucio Blandini desuden lægge vægt på, at branchen skal koble de nye teknologier sammen for at kunne tage det grønne arbejde et skridt videre:

– Digitale værktøjer og metoder giver en enorm mulighed for ikke kun at bidrage med præcis information til at støtte design og produktion, men også for at forbinde de forskellige faser og overvinde den fragmentering og konservatisme, der er typisk for byggebranchen, forklarer han.

På tværs af fagligheder og landegrænser

Hos arrangørerne fra Building Green genkender de behovet for kvalitetsdata til at skubbe byggebranchen i en grønnere retning.

Læs også

Digital fremmarch i byggeriet sikrer milliardomsætning

Derfor kan besøgende til eventen blive klogere på værdien af at opnå det rette data og ikke mindst tidlig inddragelse af det i designfasen, hvilket kan være afgørende for at nedbringe CO2-udledningerne:

– Det er essentielt at samarbejde på tværs af fagligheder og landegrænser, hvis vi skal i mål med klimaambitionerne. Derfor er vi superstolte over at have skabt et fagligt forum med vidensdeling på højeste plan og fokus på fælles udfordringer og løsninger til hele branchen, siger Sarah Elhauge, direktør for Building Green.

Relateret indhold