Building Green: Giver ikke mening at overdimensionere, når der bygges i træ og biogene materialer

Kan halm fra danske marker erstatte beton i fremtidens byggeri? Det spørgsmål bliver stillet på Building Greens event, BG:Vest, i Aarhus Congress Center den 23. april.
"Vi har vist, at man kan bygge stort og komplekst med biobaserede materialer," siger Simon Ingvartsen fra Henning Larsen.

Kan halm fra danske marker erstatte beton i fremtidens byggeri, og hvad kræver det i praksis?

Det er spørgsmålet, når forskere, landmænd og arkitekter samles til paneldebat på Building Green store event, BG:Vest, i Aarhus Congress Center den 23. april.

For der er behov for at kigge på branchens byggematerialer og det høje CO2-forbrug, som de skaber.

Hvis spørgsmålet rettes mod Simon Ingvartsen, design director hos Henning Larsen, kan det godt lade sig gøre, men det kræver prioritering.

– Vi har vist, at man kan bygge stort og komplekst med biobaserede materialer, men det kræver, at man er villig til at arbejde anderledes – både i design, projektering og udførelse, siger han om et Bestseller-projekt, han er tilkoblet.

Læs også

Building Green København flytter fra Forum og øger internationalt fokus

I det projekt lykkes ham og andre samarbejdspartnere i Bestsellers Logistics Center West med at få halm lavet om til et byggemateriale. Over 40.000 m2 halmbaserede vægelementer

Ifølge dem kan det anvendes i stor skala og under komplekse krav.

Simon Ingvartsen indrømmer dog, at det kræver kompetencer og en andet mindset, når der skal bygges.

– Når vi bygger i træ og biogene materialer, giver det ikke mening at overdimensionere. I stedet skal vi bygge til det, vi ved, og tænke i, hvordan bygningen kan tilpasses senere. Det er en anden måde at forstå fleksibilitet på, siger Simon Ingvartsen.

Derudover mener han, at CO2-besparelserne er åbenlyse. Det burde tænkes med ind, når valget står mellem beton og træ eller halm, mener han.

Tilvænning i branchen

Årsagen til, at halm som byggemateriale endnu ikke har ramt byggebranchen, er ifølge Smith Innovation, at det ikke efterspørges endnu.

– Landbruget producerer ikke, før byggeriet efterspørger – og byggeriet efterspørger ikke, før produktionen er der. Det er den balance, vi skal have til at gå op, siger Alexandra Wittchen, designingeniør og konsulent hos Smith Innovation.

En anden og måske mere indlysende årsag er, at biobaserede materialer ofte er dyrere, kræver nye kompetencer og udfordrer gældende standarder og myndighedskrav.

Læs også

Rekord: Over 10.000 gæstede Building Green CPH

Men det er en spørgsmål om forbedring af materialet og tilvænning, som nok skal komme.

– Vi skal bygge et marked, hvor materialerne er tilgængelige, standardiserede og kan leveres, når byggeriet har brug for dem. Det er først dér, vi for alvor kan accelerere brugen af fornybare biobaserede materialer – i kombination med at vi også bygger klogt, bygger mindre og genbruger så meget, som vi overhovedet kan, siger Alexandra Wittchen.

Relateret indhold