Building Green CPH er åbnet: Lær af verden, der kan lære af os

Årets event er flyttet fra Forum til flere kvadratmeter i Lokomotivværkstedet, og så de internationale ambitioner øget.
Årets Building Green CPH har fået flere kvadratmeter, og populariteten er ikke blevet mindre fra tidligere.

Dørene er åbnet til årets Building Green CPH, der i år afholdes i Lokomotivværkstedet i stedet for Forum som tidligere år.

Det betyder flere kvadratmeter, som arrangørerne bag under temaet “Scaling for Enough” bruger til at skrue op for de internationale ambitioner ved at have inviteret flere internationale keynotes og facilitere flere debatter på engelsk.

– Vi har oplevet en større interesse fra det internationale publikum, og vi har set effekten af det styrkede netværk, der kan opstå på tværs af landegrænser, og derfor åbner vi mere op for et internationalt publikum og gør 25 % af programmet engelsk, siger direktør for Building Green, Sarah Elhauge.

Læs også

Bjarke Ingels og Brinkmann på Building Green: Hvornår er nok ”nok”?

Bl.a. vil de mange besøgende onsdag og torsdag kunne opleve den indiske arkitekt Anupama Kundoo, der er professor på Technische Universität Berlin og kendt for sit arbejde med materialer og social bæredygtighed, samt den norske arkitekt og co-founder fra Snöhetta, Kjetil Trædal Thorsen, og founding partner hos Helen & Hard, Siv Helene Stangeland.

Fra målsætning til implementering

– I år er temaet “Scaling for Enough”, og hvad betyder det så egentlig, starter projektchef hos Værdibyg, Nina Koch-Ørvad, der også som moderator byder velkommen på Central Stage.

Årets moderator Central Stage, Nina Koch-Ørvad, byder velkommen.

– Enough kan oversættes til, at nok er nok; at der er en grænse for, hvad vi kan udsætte vores klode for, og hvor meget vi kan bygge.

– Scaling fokuserer på, hvordan vi kommer fra målsætninger til implementering i praksis og også skalering ift. andre – fra Danmark til den store verden, hvor vi kan lære meget, og de kan lære af os.

Læs også

Building Green sætter affaldet under lup: ”For billigt bare at sende til deponi”

De fem scener vil man også kunne opleve bl.a. grundlægger af BIG, Bjarke Ingels, professor Svend Brinkmann og CEO og founding partner hos Gehl Architects, Helle Lis Søholt, samt talere uden for byggebranchen som Laura Storm, der er ekspert i regenerativ ledelse, social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen og buddhistisk lærer Marie Kronquist.

Derudover byde eventen på en række debatter og sessioner, ligesom prisen Det Bæredygtige Element traditionen tro skal uddeles.

– Dét og meget mere skal vi igennem de næste to dage. Så hold på hat og briller og hjertelig velkommen, lyder det fra Nina Koch-Ørvad.

Relateret indhold