Rådet for Bæredygtigt Byggeri
- – Kontor i København og Aarhus
- – Er fra 2020 til 2022 vokset fra 435 til 710 medlemmer og fra 11 til 50 medarbejdere.
- DGNB
- Administrerer og udvikler certificeringssystemet DGNB, der anvendes til at evaluere bæredygtigheden af byggeri, bygninger og byudvikling i Danmark.
- EU-Taksonomi
- Står bag branchens fælles oversættelse af EU-taksonomien til den danske bygge- og ejendomsbranche. Udfører derudover tredjepartsvalidering af efterlevelse af taksonomiens kriterier.
- Kurser og uddannelse
- Udvikle bæredygtige kompetencer i alle led af byggeriet gennem en lang række kurser og uddannelser.
- Udviklingsprojekter
- Leder og deltager i en lang række udviklingsprojekter, hvor rådets fageksperter bidrager med deres viden. Dette sker både i Danmark og internationalt.
- Arrangementer
- Afholder arrangementer og konferencer, hvor eksperter indbydes til at dele viden om og diskutere den bæredygtige udvikling i branchen.
- Vidensdeling
- Deler viden og erfaringer gennem oplæg, udgivelser samt indspark i den offentlige debat.
- DGNB-certificeringer og udmærkelser
- – DGNB nye bygninger og omfattende renoveringer
- – DGNB Byområder
- – DGNB Drift
- – DGNB Flex
- – DGNB nye bygninger og omfattende renoveringer
- – DGNB Planet (2023)
- – DGNB Villa (2023)
- – DGNB Rum (2023)
Green Building Council Denmarks navneskifte til Rådet for Bæredygtigt Byggeri markerer, at byggebranchen er et nyt sted end for 12 år siden, hvor organisationen blev grundlagt. I dag behøver de nu ca. 50 medarbejdere ikke længere at bruge al deres energi på at overbevise branchen om, at bæredygtighed er vejen frem.
I dag bliver der malet med en langt bredere bæredygtighedspensel end tidligere – og det over hele linjen. Derfor kræver arbejdet med bæredygtighed noget andet: Nytænkning og ikke mindst mere fart på, lyder det fra Mette Qvist, direktør for Rådet for Bæredygtigt Byggeri:
– Tiden er kommet til at accelerere den bæredygtige omstilling, og det skal gå stærkt. Er man som virksomhed ikke klar, er det ved at være sidste udkald, siger hun.
Ønsker mere ambitiøse mål og værktøjer
Da Green Building Council blev grundlagt, var formålet at skabe et fælles sprog for bæredygtighed i byggeriet. Bæredygtighedscertificeringen DGNB, som beskriver niveauet af bæredygtighed i et byggeri, byområde eller en eksisterende bygning, blev af byggebranchen valgt som rammen for dokumenteret bæredygtighed i Danmark.
I dag har DGNB vundet stort indpas i den danske bygge- og ejendomsbranche, ligesom den fortsat vil være helt central i Rådet for Bæredygtigt Byggeris arbejde.
En del af organisationens gearskifte er samtidig et nyt og styrket fokus på politisk interessevaretagelse, EU-taksonomi, konferencer, partnerskaber og videndeling. Formålet er fortsat det samme, nemlig at fremme bæredygtighed i bygge- og ejendomsbranchen og i byudvikling.
De senere år er forskningen blevet mere og mere tydelig på det konkrete mål for bæredygtighed i byggeriet. Der er i dag et godt overblik over de planetære grænser og doughnutøkonomien, og sidste sommer udkom Reduction Roadmap med en køreplan for, hvor langt ned klimapåvirkningen fra byggeriet skal.
Det tegner alt sammen et billede af, at der er rigtig lang vej endnu, og at udviklingen går alt for langsomt, lyder det fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Ved årsskiftet blev CO2-kravet for DGNB til nye bygninger strammet markant, og for nylig blev udmærkelsen DGNB Planet udgivet, som netop tager udgangspunkt i de planetære grænser.
– Da vi blev grundlagt, manglede branchen viden, materialer, erfaringer og meget mere for at arbejde med bæredygtighed. Derfor har vi sammen med vores medlemmer etableret certificeringsordningen DGNB med specifikke helhedsorienterede krav til den bæredygtige omstilling. Og nu melder flertallet af medlemmerne sig klar til at rykke videre. De ønsker mere ambitiøse mål og værktøjer, siger Mette Qvist.
Vil nedbryde barrierer
Ifølge Mette Qvist vil Rådet for Bæredygtigt Byggeri komme til at lave det samme som Green Building Council Denmark – men også meget mere. Organisationen ønsker bl.a. at spille en større rolle i den offentlige debat, på Christiansborg, ude i kommunerne og i den finansielle verden.
Derudover kommer Rådet for Bæredygtigt Byggeri til at spille en central rolle i de svære samtaler, bygge- og ejendomsbranchen skal have de kommende år. Skal vi fortsat bygge nyt? Skal vi gå væk fra at udregne klimapåvirkning i CO2 pr. kvadratmeter og i stedet udregne CO2 pr. person? Hvilken rolle spiller det offentlige? Hvad skal rives ned, og måske vigtigst, hvad skal ikke rives ned?
– Mit største mål er, at det mere bæredygtige valg bliver det naturlige valg. Derudover vil vi sørge for at fjerne de barrierer, som står i vejen for bæredygtighed; det være sig lovgivning, viden, kompetencer, så er vi klar. Og det er også min oplevelse, at branchen er klar, siger Mette Qvist, direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
