Arkitekt med opråb: Fremtidens arkitekter skal turde afvige fra nutidens normer

Med fokus på bæredygtighed og lokal materialebrug opfordrer arkitekt Anna Heringer den næste generation af arkitekter til at finde modet til at bruge lokale materialer. Og jord. Masser af jord.
Anna Heringer
Arkitekt Anna Heringer har bl.a. vundet Obel Award for sit arbejde med mudder, bambus og halm i opførelsen af handicapcenteret Anandaloy i Bangladesh. Foto: Nina Rettenbacher

Hun er vinder af den anerkendte, internationale og grønne arkitekturpris Obel Award, Unesco-professor og internationalt anerkendt arkitekt, bl.a.  for sit arbejde med projektet Anandaloy i Bangladesh. Her har hun udlevet sin stærke vision for bæredygtig arkitektur samt brugen af lokale og naturlige materialer. Hendes socialt ansvarlige projekter har været udstillet på bl.a. MoMA i New York og Venice Architecture Biennale.

Torsdag d. 31. oktober kl. 14.10 træder arkitekt Anna Heringer op på hovedscenen på Building Green i København, hvor hun under overskriften ’Form Follows Love’ vil dele sin passion for at kombinere arkitektur med kærlighed til mennesker og natur. For arkitektur kan fungere som en katalysator for sociale og miljømæssige forandringer, mener hun.

Med fokus på bæredygtighed og lokal materialebrug opfordrer hun den næste generation af arkitekter til at stole på deres intuition og afstå fra at følge de normer, tidligere generationer af arkitekter har sat.

Læs også

På Building Green: Klimaforskere skal inddrages i politiske beslutningsprocesser

For Anna Heringer er arkitektur mere end blot bygninger; det er et ’redskab til at forbedre liv’. Hendes tilgang bygger på ideen om, at bygninger skal være i harmoni med deres omgivelser og det samfund, de eksisterer i.

– Når vi arbejder i et område, er det essentielt at forstå dets historie og de mennesker, der bor der. Kun med denne indsigt kan vi skabe bæredygtige løsninger, forklarer Anna Heringer.

En ud af otte milliarder

Anna Heringers tilgang til bæredygtig arkitektur inkluderer et tankeeksperiment, som hun er blevet stor tilhænger af at inddrage i sin designproces. Hun spørger sig selv: ’Hvad hvis alle personer på jorden træffer de samme valg som mig?’

Det hjælper hende til at vurdere konsekvenserne af selv små beslutninger og holde fokus på de bæredygtige målsætninger i arbejdet.

Læs også

Nyt forsikringsdomicil i Cortex Park får et grønt skær

– Vi skal ikke undervurdere vores indflydelse. Hver eneste beslutning tæller og betyder faktisk noget i det store billede.

Mudder, bambus og halm

Netop regnestykket med de otte milliarder er udgangspunktet for hendes omfattende arbejde med jord som byggemateriale. Hun har blandt andet arbejdet med jord på sit prisvindende projekt Anandaloy i Bangladesh; et center for mennesker med handicap samt et lille studio, hvor lokale kvinder kan dygtiggøre sig indenfor tekstildesign. Dermed kan de forsørge sig selv.

Centerbygningen er opført på et fundament af brændte mursten, væggene er opført af mudder. Søjler, lofter og tagkonstruktion er af bambus, mens taget består af halm på undersiden af et metalpladetag.

Anna Heringers prisvindende projekt Anandaloy i Bangladesh er opført af lokale byggematerialer. En lang, indvendig rampe, der kan give brugerne adgang til 1. sal, skal vise lokalsamfundet, at handicappede ikke bare skal stuves af vejen. Foto: Kurt Hoerbst

Med sin passion for bæredygtighed og hendes unikke tilgang til arkitektur håber Anna Heringer at kunne inspirere fremtidens arkitekter til at afvige fra nutidens normer. Dem der dikterer, at hovedingrediensen i størstedelen af moderne byggerier er stål og beton.

– Vi skal stole på vores intuition og følge vores hjerte i vores arbejde. Det er der, vi finder den sande essens af arkitektur, siger hun.

Lokale byggematerialer og byggeskikke

En stor del af den tyskfødte arkitekts projekter er foregået i udviklingslande. Her har omdrejningspunktet ofte været lokale byggematerialer og byggeskikke. I den forbindelse fremhæver hun en af sine helt store kæpheste: At kunne og turde udnytte de store mængder jord, som udvindes ved infrastrukturprojekter, til at producere byggematerialer lokalt.

Både søjler, lofter og tagkonstruktion er af bambus på handicapcenteret Anandaloy i Bangladesh. Bygningen er opført af en lokal entreprenør. Arbejdet med mudder og bambus er udført af lokal arbejdskraft – inkl. arbejdere med et handicap. Foto: Kurt Hoerbst

– I bund og grund handler begrænsninger for bæredygtighed ofte om en frygt for, at nogen kan lægge sag an. Derfor ender mange gode idéer til alternative materialevalg med at blive stoppet med udgangspunkt i ingeniørens beregninger. Men hvor mange af vores historiske bygninger ville kunne blive bygget i dag, hvis de skulle leve op til nutidens krav? spørger Anna Heringer.

Building Green København samler aktører indenfor bæredygtigt byggeri og arkitektur i Forum i København d. 30. og 31. oktober 2024. Besøgende er bl.a. arkitekter, byplanlæggere, entreprenører og beslutningstagere, der ønsker at fremme grønne løsninger og innovative byggemetoder.

Læs også

Samfund og byggebranche har et fælles ansvar i bæredygtighedens navn

Eventen byder på oplæg, paneldebatter og udstillinger, der sætter fokus på de nyeste tendenser inden for energieffektivitet, cirkulær økonomi og klimavenligt byggeri.

Relateret indhold