April var en stille måned for salget af nye varebiler, oplyser De Danske Bilimportører. Der blev solgt tre procent færre nye biler i forhold til april sidste år. Bilimportørerne henviser til de mange helligdage i måneden som en sandsynlig forklaring.
Billedet ser dog anderledes positivt ud, når man ser på årets første fire måneder. Her blev der nemlig solgt mere end syv procent flere biler end i samme periode sidste år.
– Salget ligger stabilt, og vi forventer, at det fortsætter i denne fine boldgade, siger Gunni Mikkelsen, der er dirketør for De Danske Bilimportører.
Ford Transit Custom er i øvrigt fortsat topscorer på salgslisten. I årets første fire måneder blev den solgt i cirka dobbelt så mange eksemplarer som nummer to på listen – Mercedes-Benz Sprinter, der kom i en ny generation sidste år. Tæt efter Sprinter ligger VW Transporter.