Varebilsalget er faldet

Salget af varebiler faldt i juni med 12 procent og er i det seneste halve år droppet med syv procent, men bilimportørerne er ikke bekymrede.
Trods et fald på syv procent i første halvår er De Danske Bilimportører ikke bekymrede over udviklingen i salget af varebiler. Pressefoto.
Trods et fald på syv procent i første halvår er De Danske Bilimportører ikke bekymrede over udviklingen i salget af varebiler. Pressefoto.

3.217 varebiler fik nummerplader på i juni. Det er et fald på omkring 400 varebiler svarende til knap 12 procent i forhold til sidste års salg i juni. Det oplyser De Danske Bilimportører.

I årets første halve år er der kommet 17.281 varebiler på vejene mod 18.511 sidste år i samme periode – altså et fald på ca. 1.200 varebiler eller cirka syv procent.

– Men både april og maj har været gode måneder for varebilsalget og vi har også positive forventninger fremadrettet, da det generelle billede fortsat er, at vi er på et højt niveau, siger Gunni Mikkelsen, direktør for De Danske Bilimportører. Han tilføjer:

– De seneste forårsmåneder har været rigtig gode – og vi er på et højt og stabilt niveau for varebilerne, fordi der stadig er høj aktivitet i erhvervslivet. Vi følger som altid udviklingen tæt, men på nuværende tidspunkt er der ingen grund til bekymring.

Relateret indhold