En ny udgave af pick-up’en Toyota Hilux kommer snart på gaden.
Blandt andet er der ændret lidt på designet, som skulle være mere stilfuldt og robust.
Men det, som de fleste nok vil hæfte sig ved, er muligheden for at pumpe den hårdføre bil en del op.
I tillæg til den nuværende 2,4 liters dieselmotor med 150 hestekræfter og et drejningsmoment på 400 Nm, vil det fremover være muligt at vælge en ny 2.8-liters dieselmotor med 204 hestekræfter og et drejningsmoment på 500 Nm.Det betyder, at den nye Hilux med den nye motor accelererer fra 0 til 100 km/t. på 10 sekunder rent, hvilket er en forbedring på 2,8 sekunder sammenlignet med den nuværende motor.