Beskyt værktøjet mod fugt

Isolering beskytter det dyre isenkram.
Et varerum isoleret med produktet Aluthermo Quattro.
Et varerum isoleret med produktet Aluthermo Quattro.

Den kolde årstid er kendetegnet ved kold og fugtig luft. Fugten trænger ind i varebilens lastrum, hvor den kan gøre skade på såvel værktøj som materialer.

Problemet kan reduceres ved at isolere lastrummet. Dette kan i princippet gøres med alle typer isolering, der ikke suger fugt. Et velegnet materiale hedder Aluthermo Quattro, der er af typen refleksiv isolering. Det har en række egenskaber som gør, at bl.a. indretningsfirmaet Sortimo finder det velegnet til isolering af varerum.

– Stadig flere ønsker at få installeret varmeisolering. Men desværre har vi set en række eksempler på, at man har brugt fugtabsorberende materialer, hvilket øger risikoen for, at fugten fanges i varerummet. Samtidig svækker det isoleringsevnen, forklarer Ole-Andreas Pettersen fra Sortimo.

Produktet Aluthermo Quattro har en tykkelse på 10 mm. Det består af fire lag aluminiumsfolie og tre lag skum. Folien er behandlet mod oxidering, og skummet er af ekspanderet polyetylen. Produktet er både vandtæt og brandhæmmende.

Astro Foil, Airflex og Superquilt er navne på andre typer af refleksiv isolering.

Relateret indhold