VVS-virksomhed fortsætter vækst

John Jensen i Hedehusene lukker regnskabet for det seneste år med 22 procent fremgang i omsætningen og en fremgang i resultatet før skat på 43 procent.
John Jensen VVS er netop nu blandt andet aktuel på Skanskas byggeri af Øresund Strandpark, hvor firmaet som fagentreprenør installerer vvs i 440 lejligheder, og på Vesterport, hvor firmaet som hovedentreprenør for Nordea Ejendomme omlægger varmeforsyningen fra damp til fjernvarme i en 40.000 kvadratmeter stor bygning.
John Jensen VVS er netop nu blandt andet aktuel på Skanskas byggeri af Øresund Strandpark, hvor firmaet som fagentreprenør installerer vvs i 440 lejligheder, og på Vesterport, hvor firmaet som hovedentreprenør for Nordea Ejendomme omlægger varmeforsyningen fra damp til fjernvarme i en 40.000 kvadratmeter stor bygning.

Ejer og administrerende direktør Jesper Leen Jensen fra John Jensen VVS sætter efter endnu et rekordår de bløde værdier i fokus som en afgørende løftestang for firmaets succes og vækst.

– Ordentlighed og kvalitet går aldrig af mode, og vi ser virksomhedens fortsatte fremgang som resultat af mange års fortsatte bestræbelser på altid at leve op til og matche kundernes forventninger. Det handler om positive gensidige relationer, tillid og troværdighed. Vores succes bunder i tilfredse kunder, der med afsæt i firmaets 55 årige specialisering som klassisk VVS-installatør, et solidt økonomisk fundament og medarbejdernes dybgående faglige kompetencer både vender tilbage med nye opgaver og anbefaler os til andre bygherrer, fastslår Jesper Leen Jensen og pointerer, at virksomheden aldrig har haft en rød bundlinje.

Men derudover høster vi frugterne af arbejdet i en professionel bestyrelse, der med stort engagement og strategisk udsyn bidrager til virksomhedens udvikling.

Adm. direktør Jesper Leen Jensen John Jensen VVS

Professionel bestyrelse

Jesper Leen Jensen, der siden han i 2000 overtog virksomheden fra sin far har løftet omsætningen fra godt 7 millioner kroner til knap 160 millioner kroner, ser i øvrigt de seneste års fremgang som resultat af en fortsat og målrettet videreudvikling af medarbejderne og virksomhedens kernekompetencer indenfor rene VVS-opgaver, en styrket organisation, implementering af nye effektive styringsredskaber, stram styring af omkostningerne samt skarp fokus på løbende markedstilpasning.

– Men derudover høster vi frugterne af arbejdet i en professionel bestyrelse, der med stort engagement og strategisk udsyn bidrager til virksomhedens udvikling – blandt andet som sparring til udarbejdelse og implementering af en målrettet strategi, der uden tab af vores grundlæggende værdier og sociale forpligtelser overfor medarbejdere og samfund sikrer en konstant og fortsat optimering af både drift, metoder, organisation og kunderelationer, siger han.

Strategi som ledelsesredskab

Bestyrelsesformand Lars Christian Brask karakteriserer strategiarbejdet i John Jensen VVS som et dynamisk ledelsesværktøj i fortsat udvikling.

– Strategien er et resultat af dybdegående analyser og evaluering af virksomhedens mål, metoder og succesparametre, fortsætter, der som formand for virksomhedens bestyrelse har været en vigtig spiller i strategiarbejdet. Vi evaluerer løbende og tilpasser strategien i forhold til markedets udvikling med henblik på konstant at styrke og raffinere service og kundefokus, ligesom vi løbende har fokus på gennem målrettet rekruttering at tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere, der kan skabe merværdi for kunderne, medarbejderne og virksomhedens samarbejdspartnere. Det har været en succes, der sætter ultimativt positive aftryk i virksomhedens resultater, og vi er ambitiøse: Vi vil være den foretrukne VVS installatør på Sjælland og i Hovedstadsregionen, fastslår Lars Christian Brask.

Jesper Leen Jensen er ejer og administrerende direktør i John Jensen VVS.
Jesper Leen Jensen er ejer og administrerende direktør i John Jensen VVS.

Relateret indhold