Teknikentreprenøren Andersen & Heegaard styrker ejerkredsen med Leon Frøslev, der har været afdelingschef for specialer siden 1. januar 2023.
Udvidelse af ejerkredsen understøtter virksomhedens fortsatte vækst og ambition om at levere teknisk bygningsservice i særklasse til erhvervsmassen, fortæller adm. direktør Mads Bengtsson.
Andersen & Heegaard opruster med ventilationsekspert
– Med Leon som medejer får vi endnu en stærk profil tættere på virksomhedens strategiske beslutninger. Hans forståelse for vores kerneområder og ambitioner for Andersen & Heegaard gør ham til en værdifuld tilføjelse i ejerkredsen, siger direktøren.
Entreprenøren beskæftiger i dag 500 medarbejdere og har hovedsæde i Brøndby.
Ny driftsdirektør skal strukturere støt voksende entreprenør
Siden opstarten hos Andersen & Heegaard for snart to år siden har Leon Frøslev stået i spidsen for afdelingen for specialer, som er gået fra nul til over 30 medarbejdere og er repræsenteret fra hovedkontoret til afdelingen i Aalborg:
– Vi har synergieffekten i Andersen & Heegaard, fordi vi har alle ydelserne in house. Jeg kan mærke salgsværdien, når vi sidder ude hos kunderne, og det er en pakke jeg gerne vil være en del af og repræsentere, siger han.