Vismænd vil aflive Boligjobordningen

Men deres konklusion modsiges af Dansk Byggeri, Tekniq og Håndværksrådet.
Det Økonomiske Råd kritiserer genindførslen af Boligjobordningen, som de blandt andet mener ikke har nogen effekt på sort arbejde. Foto: Colourbox.
Det Økonomiske Råd kritiserer genindførslen af Boligjobordningen, som de blandt andet mener ikke har nogen effekt på sort arbejde. Foto: Colourbox.

Det Økonomiske Råd fremlagde onsdag sin vismandsrapport, og det er ikke godt nyt, hvis man er tilhænger af Boligjobordningen. I rapporten kritiserer vismændene genindførelsen af ordningen med tilbagevirkende kraft, som statsminister Lars Løkke Rasmussen garanterede før det seneste folketingsvalg, og som V-regeringen efterfølgende gennemførte med støtte fra Dansk Folkeparti, De Konservative, SF og Alternativet.

Ordningen er “dårligt begrundet” og effekten på mængden af sort arbejde mangler, lyder det i rapporten.

Vi er selvfølgelig bekendte med, at undersøgelser fra Damvad og Rockwool-Fonden ikke har kunnet påvise markante fald i det sorte arbejde, men disse undersøgelser modsiges af Håndværksrådets egne medlemsundersøgelser.

Niels Techen, formand for Håndværksrådet

– Boligjobordningen burde ikke videreføres. Der er kommet godt gang i boligmarkedet, og lønningerne i byggebranchen stiger mere end lønningerne generelt. Det taler klart imod at fortsætte en støtteordning, der særligt kommer byggebranchen til gode. Der er heller ikke noget, der tyder på, at Boligjobordningen reducerer sort arbejde. Det er svært at finde gode argumenter for at fortsætte Boligjobordningen, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Finans.

Godt for yderområder

Den udlægning vækker ikke begejstring hos Dansk Byggeri. Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen og byggeri og anlæg deler i store træk Det Økonomiske Råds generelle vurdering af den økonomiske udvikling, men der er dog uenighed om Boligjobordningen, hvor Dansk Byggeri ønsker en mere langsigtet profil på investeringsområdet.

– Boligjobordningen er primært et strukturelt redskab, der som ekstra bonus har nogle positive aktivitetsmæssige sidegevinster – ikke mindst i yderområderne, som endnu ikke har mærket meget til det økonomiske opsving, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri og tilføjer:

– BoligJob er også et pragmatisk redskab, der forbedrer skattesystemet, da ordningen retter op på markedsfejl indenfor nogle af de områder af økonomien, der er mest eksponeret over for sort arbejde. Det er beklageligt, at debatten om Boligjobordningen har lukket sig inde i en osteklokke uden at ville skele til fx de positive svenske erfaringer med tilsvarende og langt mere generøse ordninger.

Vigtig motor

Spørger man erhvervsorganisationen Tekniq, er der heller ikke begejstring i forhold til udmeldingen om Boligjobordningen.

De kritiserer ligeledes Det Økonomiske Råds konklusion.

– Den nye Boligjobordning, som indføres i 2016 og 2017, bliver en vigtig motor i den grønne omstilling, og den må ikke aflives. Vismændene tager fejl. Virkeligheden er, at økonomiske incitamenter fungerer. Boligjobordningen virker jo. Den sørger for, at der er arbejde også uden for storbyerne, og den hjælper på den ublu konkurrence, virksomhederne hver dag møder fra sort arbejde, siger administrerende direktør Niels Jørgen Hansen fra Tekniq, som repræsenterer 3.000 virksomheder i installationsbranchen.

– Det rigtigt gode ved Boligjobordningen er, at den allerede fra næste år får et nyt grønt ansigt, som bliver en motor i den afgørende, grønne omstilling. Fra januar fungerer ordningen et instrument, som er med til at modvirke klimaforandringerne og gør Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer. Den ordning skal ikke blot bevares, den bør udbygges, så også husholdningerne kan komme i gang med at yde et væsentligt bidrag til at nå klimamålene, siger Niels Jørgen Hansen.

Undersøgelser modsiges

Heller ikke hos Håndværksrådet ser man positivt på en lukning af Boligjobordningen.

– Vi er selvfølgelig bekendte med, at undersøgelser fra Damvad og Rockwool-Fonden ikke har kunnet påvise markante fald i det sorte arbejde, men disse undersøgelser modsiges af Håndværksrådets egne medlemsundersøgelser. Vi frygter derfor, at der kommer en ny opblomstring i det sorte arbejde, hvis Boligjobordningen lukkes, siger Niels Techen formand for Håndværksrådet.

- Boligjobordningen er primært et strukturelt redskab, der som ekstra bonus har nogle positive aktivitetsmæssige sidegevinster - ikke mindst i yderområderne, som endnu ikke har mærket meget til det økonomiske opsving, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Foto: Colourbox.
– Boligjobordningen er primært et strukturelt redskab, der som ekstra bonus har nogle positive aktivitetsmæssige sidegevinster – ikke mindst i yderområderne, som endnu ikke har mærket meget til det økonomiske opsving, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Foto: Colourbox.

Relateret indhold