Vi skal bygge bedre efter corona

Hvad har for dig og din organisation/virksomhed kendetegnet 2020, og har vi lært noget af corona-krisen, som vi kan bruge fremadrettet?

Efter et folketingsvalg, hvor klimaet var det absolutte hovedtema. Efter et C40 klimatopmøde i København, som samlede borgmestre fra storbyer verden over. Og med et erhvervsliv, der i den grad er gået ind i klimadagsordenen, var jeg ved årets begyndelse fyldt af grønne forhåbninger for 2020.

Jeg kiggede også frem mod Realdanias 20-års fødselsdag. 2020 er nemlig året, hvor vi som filantropisk forening kan se tilbage på to årtier med uddeling af i alt 20 milliarder kroner fordelt over næsten 4.000 projekter.

Men 2020 blev et ganske anderledes år, end vi nogensinde kunne have forestillet os. Og COVID-19 var på ingen måde den fødselsdagsgave, vi i Realdania havde ønsket os. For at sige det mildt.

Corona-krisen har udfordret vores samfund på alle parametre – og gør det stadig. Og det har tvunget os alle til at gå anderledes til værks. Også Realdania. Men udfordringer og kriser er også muligheder. Corona har vist os, hvor meget og hvor hurtigt samfund over hele verden kan omstille sig, når det er nødvendigt. Det skal vi huske fremover. Det skal være vores drivkraft, når vi møder svære udfordringer.

COVID-19 har også givet os en enestående anledning til at stoppe op og tænke over, hvad vi ønsker af fremtiden, og hvilke aftryk vi gerne vil sætte. Mere end nogensinde før er det afgørende, at vi holder fast i de grønne visioner og sætter handling bag.

I et mildest talt kaotisk forår med nedlukning af samfundet og de mange udfordringer, det førte med sig, fandt vi i Realdania stor inspiration i FN’s tilgang Build Back Better. Hvor man efter en stor katastrofe genopbygger et samfund på en måde, så det er bedre rustet til fremtiden, end det var før. Det er blevet kernen i den COVID-19-hjælpepakke, vi præsenterede i april – at vi skal bygge bedre efter corona.

Byggebranchen har fået en central rolle i genopretningen af dansk økonomi efter COVID-19, og samtidig er byggeriet en vigtig nøgle til at nedbringe CO2-udledning. Derfor har vi i år bl.a. bidraget til, at 31 bygherrer nu kan afprøve den frivillige bæredygtighedsklasse – og på den måde give byggebranchen det bedst mulige indblik i, hvordan vi sikrer mere bæredygtigt byggeri i fremtiden.

Med vores COVID-19-indats giver vi også en række kommuner og almene boligorganisationer lidt ekstra luft i budgettet til at øge de grønne ambitioner i de mange bygge- og renoveringsprojekter, der sættes i gang oven på coronakrisen. Det betyder f.eks., at Herning Kommune kan bygge et nyt hjemløse-herberg mere bæredygtigt, og at en daginstitution i Roskilde Kommune bliver opført med mere klimavenlige materialer.

2020 blev også året, hvor vi kunne slå dørene op til to ikoniske og historiske bygninger, som begge har fået nyt liv og nye funktioner. I Ebeltoft er en gammel maltfabrik fra 1800-tallet forvandlet til byens nye mødested, hvor de gamle industribygninger er genopstået som et kraftcenter for kreativt erhverv, service og kultur midt i Ebeltoft. Også det gamle Holmegaard Glasværk har gennemgået en fantastisk transformation og modernisering. De historiske industribygninger, der engang var et anerkendt glasværksted, fungerer i dag som et moderne museum og kulturelt oplevelsescenter.

Begge er fantastiske eksempler på, hvordan det at genbruge eksisterende bygninger og give dem nye formål kan bidrage til den sociale og kulturelle bæredygtighed i det område, hvor bygningerne ligger. For slet ikke at tale om det klimamæssige bidrag det giver at genbruge bygninger i stedet for at bygge nyt.

Hvad ser du frem mod i 2021?

Et stort lyspunkt i 2020 har været vores store klimasamarbejde med landets kommuner – DK2020. Intet mindre end 66 af dem har sagt ja til at udvikle lokale klimahandlingsplaner med et ambitionsniveau, der lever op til Parisaftalen. Planer, der skal håndtere alle kommunens væsentlige kilder til udledning af drivhusgas herunder transport, landbrug, energi, bygninger og byudvikling. Planer, der er udarbejdet efter samme standard for klimaplanlægning, som anvendes af nogle af verdens største og mest ambitiøse byer i det internationale bynetværk C40. Og via medlemskabet af C40 har Københavns Kommune allerede lavet en sådan klimaplan.

Jeg glæder mig rigtig meget til at følge alle 66 kommuner i det nye år. Både de første 20 pilotkommuner i DK2020, som nu nærmer sig målstregen og dermed kigger ind det store arbejde med at omsætte planer til reel klimahandling. Og de 46 nye kommuner, der skal bruge 2021 på at sætte nye og ambitiøse klimamål.

Kommunerne er den enkeltpart, der sidder på den største mulighed for at rykke ved den grønne omstilling. Derfor er deres indsats fuldstændig afgørende. Og det faktum, at hver tredje af landets kommuner nu sætter turbo på den lokale klimaindsats, har rettet hele verdens øjne mod Danmark.

I 2021 åbner vi for endnu en ansøgningsrunde til DK2020. Mit håb er, at de resterende kommuner til den tid vælger at gå med. Sker det, bliver vi det første land i verden, der har en “Paris-aftale” for alle landets kommuner.

Det nye år bringer for Realdania også et stort fokus på cirkulær økonomi i byggeriet. Sammen med Innovationsfonden har Realdania muliggjort, at 14 erhvervsforskningsprojekter og 2 Grand Solutions-projekter kan sætte i gang – alle med fokus at få sat skala og hastighed på omstillingen til det cirkulære byggeri. Under samme overskrift er det en stor sejr for Danmark, at Dansk Standard i starten af det nye år igangsætter et flerårigt arbejde med at udvikle fælles europæiske standarder, der kan fremme den cirkulære omstilling af byggeri og anlæg i hele Europa.

Jeg glæder mig også til at følge de syv eksperimenterende boligbyggerier, som alle er en del af Realdania og Statens Kunstfonds fælles Boliglaboratorium. En stor del af boligprojekternes udviklingsarbejde skal foregå i 2021, så vi skal lidt længere ud i fremtiden, før vi kan besøge boligerne. Men den fælles ambition om at udvikle og nytænke dansk boligbyggeri, som de syv teams i vores Boliglaboratorium har sammen med mange i branchen, bliver spændende at se foldet ud i 2021.

Samlet set er mit håb for det nye år, at vi fortsat lader corona-genopbygningen og klimakampen gå hånd i hånd. Der er et åbent vindue lige nu til at tænke de to ting sammen. Så vi om 5-10 år kan se tilbage og konstatere, at vi tog de rigtige valg – at vi byggede bedre bagefter.