Velux vil højne bevidstheden om FSC-certificeret træ

Velux Danmarks trævinduer er 100 procent FSC-certificeret, og producenten af ovenlysvinduer vil gerne højen bevidstheden om, at ansvarligt skovbrug.
Velux Danmark bruger kun FSC-certificeret træ og i 2020 skal 99 procent af træet, der bruges af Velux Gruppen, være FSC-certificeret. Foto: Colourbox.
Velux Danmark bruger kun FSC-certificeret træ og i 2020 skal 99 procent af træet, der bruges af Velux Gruppen, være FSC-certificeret. Foto: Colourbox.

Om FSC

  • FSC er en international non-profit-mærkningsordning til træ og papir. FSC hverken producerer eller sælger varer. Man finder FSC-mærket på produkter af træ og papir, som man kan købe med god samvittighedm firdu der i en FSC-skov ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordenligt sikkerhedsudstyr og løn.

Velux’ ovenlysvinduer af træ på det danske marked er 100 procent FSC-certificeret. Den internationale non-profit-mærkningsordning er forbrugernes sikkerhed for, at det træ, der benyttes i fremstillingen af ovenlysvinduerne, udelukkende kommer fra skovbrug, hvor der er taget hensyn til både dyr og planteliv samt de mennesker, som bor eller arbejder i lokalområdet.

I forlængelse af FSC-certificeringen håber Velux Danmark på at kunne højne kendskabet til mærkningsordningen, samt at andre materialeproducenter i byggebranchen følger trop. Det oplyser Velux i en pressemeddelelse.

Fokus på bæredygtighed

– Vi har grundlæggende et ønske om at optræde mønsterværdigt. Det gælder naturligvis også i forhold til miljøet og de samfund, vi er involveret i, når det handler om skovbrug. Vi ønsker med FSC-certificeringen at holde fokus på brugen af bæredygtige materialer i byggeriet i Danmark til gavn og glæde for både nuværende og kommende generationer, siger Mick Schou Rasmussen, direktør i Velux Danmark.

I FSC Danmark er man begejstrede for, at Velux Danmark støtter op om ansvarlig skovbrug.

– Vi er glade for, at Velux Danmark nu sætter en stor, grøn streg under deres engagement i FSC. Med en certificering og et medlemskab af FSC Danmark er der sat fokus på ansvarlig brug af verdens skove. Det hilser vi selvsagt velkommen. Samtidig betyder det meget for en ordning som FSC, at et stærkt og anerkendt brand som Velux vil være med til at støtte op om skovene. Vi glæder os til en masse spændende samarbejder i de kommende år, siger Loa Dalgaard Worm, sekretariatsleder i FSC Danmark.

Hele gruppen skal med

Velux-ovenlysvinduer af træ er primært fremstillet af træsorten skovfyr, og de fleste af træerne stammer fra skovbrug i Sverige, Finland, Polen og Rusland. Ingen tropisk hårdttræ bruges, og produktionen er i overensstemmelse med EU’s tømmerlovgivning.

Velux Danmarks ovenlysvinduer er på nuværende tidspunkt 100 procent certificeret. I Velux Gruppen var 96 procent af det træ, der blev brugt i produktionen i 2016, fra certificerede ansvarlige skovbrug. Målsætningen er at øge denne andel til 99 procent i 2020.

Relateret indhold