Energifonden præsenterer 13. juni en rapport i projektet ‘Roadmap 2030 – Bygningers rolle i den grønne omstilling’. Projektet præsenteres hos Dansk Byggeri, og Energifonden vil med projektet bidrage med ideer og sigtelinjer, der skal understøtte den danske og internationale vej frem mod et samfund, som er fri af fossile energikilder.
Konkret har energibranchen og byggebranchen arbejdet sammen om at afstikke rammerne og identificere væsentlige sigtelinjer i forhold til:
– Bygningsreglementet 2020 – og efterfølgende BR2025 og BR2030
– EU reguleringer – eksempelvis Bygningsdirektivet og VE-direktivet
– Samspillet mellem energiforsyning og bygninger
– Nye fokusområder i forhold til eksempelvis bæredygtighed
Anbefalinger
Roadmappen indeholder blandt andet energi- og byggebranchens anbefalinger til, hvordan både nye og eksisterende bygninger i samspil med energiforsyningen kan bidrage til bygningernes grønne omstilling frem mod 2030.
– Afvejningen mellem energieffektivisering og energiforsyning af bygninger med vedvarende energi er afgørende for bygningers bidrag til en omkostningseffektiv grøn omstilling på langt sigt, som skal sikre, at den økonomiske omkostning ved at effektivisere bygningerne ikke overstiger omkostningen ved at forsyne bygningerne med vedvarende energi, hedder det blandt andet i rapporten.
Ikke rentable
Fra 2020 fastholdes de nuværende BR15-kravniveauer for energi. Når man ikke går videre, skyldes det ifølge rapporten, at økonomiske analyser viser, at yderligere stramninger ikke er rentable frem mod 2020.
De suppleres med en frivillig lavenergiklasse for bygherrer med højere ambitioner på energiområdet. Desuden sættes der fokus på reduktion af det faktiske energiforbrug.
I 2025 kommer der fokus på lavt energiforbrug for flere af byggeriets faser. Med lavt driftsenergiforbrug i bygninger udgør den indlejrede energi i materialer en stigende andel. Derfor udvides energikravene med krav om livscyklusvurderinger (LCA) for bygningerne, som baseres på internationale miljøvaredeklarationer (EPD’er) for byggematerialerne.
Efter 2025, frem mod 2030 og efterfølgende er helhedstankegang i byggeriet omdrejningspunktet, hvor alle dele af byggeriets faser vil påvirke bygningens samlede energiforbrug. Yderligere kan der stilles krav til det faktiske energiforbrug til drift af bygningen.
Færre sygedage
Også et bedre indeklima indgår i projektet, idet der henvises til, at et godt indeklima kan mindske antallet af sygedage og desuden give bedre produktivitet og indlæring. Dermed er der samfundsøkonomiske gevinster ved indeklimaforbedringer.
Målsætningen er, at der frem mod 2020 udarbejdes indeklimakrav til alle relevante bygningstyper, ligesom der er behov for vejledning og information om indeklima.
Mere konkret indføres krav om VOC-måling i nybyggeri for at sikre mod afgasninger fra materialer, overflader og belægninger. Fra 2025 sikres fokus på indeklimaet ved eventuel skærpelse af indeklimakravene til de forskellige bygningstyper, og frem mod 2030 forventes indeklima at få en central rolle i forhold til helhedstankegangen for bygninger.
Miljø i søgelyset
Ikke mindst de miljømæssige forhold er i søgelyset lige fra bygningers store ressourceforbrug til produktion af byggematerialer, og der sættes stigende fokus på cirkulær økonomi.
Frem mod 2020 arbejdes hen mod bedre dokumentation af bygninger med fokus på produktdata om indholdsstoffer, anvendelse, levetid og genanvendelse eller bortskaffelse, som fremgår af internationale miljøvaredeklarationer (EPD’er). I forlængelse heraf stilles i 2020 krav om identifikation af kemi i byggeriet.
– Frem mod 2025 kan en bæredygtig udvikling i byggeriet støttes med større fokus på miljøpåvirkninger gennem krav om livscyklusvurderinger (LCA), der sikrer, at bygninger vurderes i et langt tidsperspektiv både i forhold til energi og ressourcer, står der i rapporten.
I 2030 forventes krav til de opnåede niveauer for LCA-beregninger, baseret på viden om opnåede LCA-niveauer fra 2025 og frem. Herudover stilles der krav fra 2030 om forbud mod brug af farlig kemi i byggeriet.
Dynamisk klasse
Frem mod 2020 udvikles en frivillig bæredygtighedsklasse for nybyggeri til implementering i fremtidige bygningsreglementer, og denne frivillige bæredygtighedsklasse skal være en dynamisk klasse, som udvikles og opdateres.
– Eksisterende bygninger repræsenterer en stor værdi. Da der kun bygges omtrent en procent nybyggeri hvert år, vil den eksisterende bygningsmasse også på længere sigt udgøre en stor del af potentialet for bygningernes rolle i den grønne omstilling. I 2020 indføres langsigtede mål for energieffektivitet i eksisterende bygninger afhængigt af bygningstype, som sikrer, at der samlet for bygningsmassen opnås en reduktion omkring 30-50 procent af energiforbruget frem mod 2050. Og når bygninger renoveres, skal der stilles samme krav til de udskiftede dele, som for nybyggeri.
Fra 2030 stilles krav til energieffektiviteten ved renovering afhængigt af bygningstypen, og kravene til de udskiftede dele følger stramninger for nybyggeri.
