Fem rådgivende ingeniører er nomineret til at bliver Årets unge Fri Rådgiver 2020. Den anden er 29-årige Kristoffer Lind Krarup fra AB Clausen. Han er nomineret for renovering og tilbygning af Taastrup Stationscenter, samt en transferzone i stål.
I begrundelsen for nomineringen lyder det:
“Kristo?er Krarup fungerer i AB Clausen som en del af ledelsen og som projektchef. Som en del af ledelsen deltager han aktivt og udfordrer konstruktivt med god forståelse og respekt for de øvrige afdelinger og den værdi, de bibringer. Kristo?er bruger sine analytiske evner og menneskelige forståelse til at løfte dialogen med fokus på de rigtige løsninger og får det bedste frem i folk. Kunder, underrådgivere og kollegaer har stor tillid til ham og rådfører sig med ham hyppigt – i mange tilfælde opfattes og fungerer han som “Trusted Advisor”. Kristo?er er videbegærlig, arbejdsom, humoristisk og ansvarsbevidst.”
Renovering og tilbygning af Taastrup Stationscenter
Ved Taastrup Station opfører Park Street Nordicom 440 studieboliger som en renovering og tilbygning af Taastrup Stationscenter. Imellem den eksisterende bygning og tilbygningen etableres en transferzone i stål. AB Clausen har udviklet transferzonen, som fordeler belastningen mellem den eksisterende bygning og de nye moduler. De eksisterende søjler er i stand til at optage den lodrette last, men mangler stabilitet til at optage vindpåvirkningerne. Derfor har AB Clausen indføjet nye betonvægge i den oprindelige bygning, så konstruktionen også er stabil ved vandrette belastninger. Samtidig bliver der lavet nye fundamenter under de nye vægge.
AB Clausen er totalrådgiver på alle ingeniørdiscipliner og har ansvaret for både de bærende konstruktioner og for den interne koordinering i projektorganisationen, som er kompleks, men meget effektiv.
Ammar Al-Temimi, administrerende direktør i AB Clausen siger om sin unge rådgiver:
“Vi i AB Clausen, vores kunder og samarbejdspartnere, er forkælet med det væld af talent, som Kristoffer bringer til bordet, som koblet med en ualmindelig positiv og løsningsorienteret attitude bringer det bedste frem i de teams, han arbejder med, med de bedste løsninger til følge. Han har siden ankomsten til AB Clausen været en nøglespiller i vores eventyr med levering af bæredygtige helhedsløsninger, som han i den grad har været med til at accelerere ved at udvikle vores leverancemodel, samt vinde og levere til kundernes og teamets tillid. Fagligt er Kristoffer i højsædet, men han imponerer i særdeleshed med sin person, som viser modenhed langt over hans alder. Vi ser frem til at fostre og tage ved lære af Kristoffers fortsatte udvikling.”
Kåringen af Årets unge Fri-rådgiver 2020 finder sted torsdag 5. marts.