Fra regnskabet
- Bruttoresultat:17.96 mio.kr. (2017: 21,05)
- Driftsresultat: -2,499 mio. kr. (2017: 0,41)
- Årets resultat: – 2.080 mio. kr. (2017: 0,14)
Dansk Halbyggeri A/S, som har specialiseret sig indenfor haller til sport og fritid samt byggeri til erhverv og industri, endte i 2018 med et utilfredsstillende negativt resultat på 2,08 millioner kroner.
– Dansk Halbyggeri har de senere år været gennem en utrolig spændende og meget positiv udvikling, der har gearet os til stadigt større og mere komplekse byggeprojekter. Det har været vigtigt for virksomhedens udvikling, at nå dertil. Bagsiden af medaljen er, at denne udvikling koster på kort sigt, fordi projektforskydninger på flere af vores større projekter sætter sine klare spor i regnskabet. Det er en ulempe, vi har håndteret, siger Henrik Madsen, direktør i Dansk Halbyggeri A/S.
Forventninger til 2019
Selvom årets resultat ikke har levet op til forventningerne hos ledelsen, ser direktionen fortrøstningsfuldt ind i 2019, og henviser til et fortsat højt aktivitetsniveau med mange gode byggeprojekter.
– Vi har forventninger om et væsentlig forbedret resultat på fire-seks millioner kroner i 2019. Der er allerede mange positive tiltag i gang, herunder strategiske samarbejder med såvel bygherre-organisationer og byggefaglige samarbejdspartnere, fortæller Henrik Madsen.