Trepartsaftalen mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og LO indeholder meget andet end at skabe flere praktikpladser i virksomhederne.
Aftalen er på 81 punkter, hvoraf de 51 omhandler praktikpladser og efteruddannelse, og parterne konstaterer i enighed, at “aftalen skal bidrage til, at der er tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark, og at eleverne på erhvervsuddannelser har en høj grad af sikkerhed for, at de kan gennemføre praktiktiden i en virksomhed”:
– Målet er at få flere faglærte ved hjælp af attraktive erhvervsuddannelser og ved, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse med en praktikplads i en virksomhed. Målsætningen er, at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, og at andelen skal op på 30 procent i 2025. Og flere skal fuldføre en påbegyndt uddannelse. Målsætningen er, at fuldførelsen skal stige fra 52 procent i 2012 til mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025, lyder budskabet.
Mange tusinde ekstra
Målsætningen er, at der årligt skabes flere praktikpladser stigende mod mindst 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt end i dag.
Samtidig skal andelen af elevernes tid i virksomhedspraktik øges til 95 procent i gennemsnit for uddannelser med skolepraktik. Denne andel udgjorde 87,3 procent i 2015.
I 2017 og 2018 etableres der en “positivliste for fordelsuddannelser”, som alle er uddannelser, der ønskes øget søgning til. For byggebranchens vedkommende er det anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger, entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen, maskinsnedker, snedker, teknisk isolatør samt træfagenes byggeuddannelse.
Medlemsvirksomhederne skal herefter oprette praktikpladser til elever, der lever op til EMMA-kriterierne (eleven skal være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende).
Fordelsuddannelserne får en bonus på maksimalt 5.000 kroner pr. praktikpladsårselev op til et loft på 20 millioner kroner årligt for ordningen samlet set.
Incitamentsstruktur
Mest bemærkelsesværdigt ved aftalen er nok, at det endelig er lykkedes at skabe en økonomisk incitamentsstruktur for at tage flere lærlinge, idet der etableres “klare økonomiske incitamenter for virksomhederne til at etablere flere praktikpladser”.
Der indføres i den forbindelse et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, der entydigt belønner de virksomheder, der bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft og omvendt entydigt pålægger de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i AUB:
Virksomhedernes bidrag skal afspejle forholdet mellem antal faglærte medarbejdere og antal elever. Det differentierede bidrag skal baseres på antal faglærte i virksomhederne, mens virksomheder betaler uændret AUB-bidrag for ikke-faglærte medarbejdere.
Brancher, der allerede bidrager forholdsmæssig meget til uddannelsen af faglærte, skal tilgodeses for dette, og brancher, der ikke bidrager tilstrækkeligt, skal have et større incitament til at bidrage til uddannelsen af faglærte.
Ingen dummebøder
Virksomheder, der ikke lever op til deres måluddannelsesratio, men som forgæves har slået en eller flere uddannelsesstillinger op, risikerer uforskyldt komme til at betale et forhøjet AUB-bidrag.
For at sikre, at det ikke bliver tilfældet, kan en virksomhed ansøge om fritagelse for forhøjet AUB-bidrag, hvis den kan dokumentere, at uddannelsesstillingen har været opslået mindst tre måneder på praktikpladsen.dk, samt at ingen skole har henvist en ansøger, der har bestået det relevante grundforløb eller, at virksomheden efter behandling af en eller flere ansøgninger har underrettet ansøgernes skole om, at ansøgerne ikke havde gennemført det relevante grundforløb.
27.000 kroner ekstra
Alle virksomheder får nedsættelse af AUB-bidraget på 295 kroner per faglært medarbejder (opgjort i 2016-priser), mens virksomheder, der ikke opfylder deres måluddannelsesratio, betaler et variabelt merbidrag ekstra for hver elev, virksomheden mangler i forhold til sin måluddannelsesratio.
I udgangspunktet er merbidragssatsen beregnet til 27.000 kroner pr. manglende elevplads i 2018.
Bonusordningerne for virksomhederne, der øger elevtallet, og for fordelsuddannelser indføres med virkning fra 2017.
Der vil i øvrigt altid være adgang til uddannelser for elever, der har en uddannelsesaftale med en virksomhed, som omfatter uddannelsen efter de gældende regler (mesterlære og praktikadgangsvejen). Dette gælder, uanset om uddannelsen udbydes med eller uden skolepraktik.
Bedre skolerefusion
Der er fastsat et delmål på 2.100 ekstra praktikpladser i 2018 i forhold til niveauet i 2016. Er dette delmål ikke opfyldt, er parterne enige om, at der skal tages nye initiativer på området, der kan understøtte virksomhedernes forpligtelse til at oprette flere praktikpladser.
I aftalen understreges det også, hvilket ikke mindst Dansk Håndværks formand Niels Techen ofte har påpeget, at det skal være billigere for virksomhederne at have elever, når de er på skole, og samtidig skal udgifterne til skolepraktikydelsen betales af de virksomheder, der ikke lever op til deres uddannelsesansvar og dermed ikke bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft.
Max. 100 procent
Derfor skal lønrefusionen i elevernes skoleperiode forhøjes, så virksomheder, der tager elever, bærer en mindre økonomisk byrde.
Lønrefusionen stiger i 2017 med 7,4 procent for alle uddannelser. Lønrefusionen kan dog maksimalt være 100 procent af lønudgifterne. Den forhøjede lønrefusionen tilfalder dermed virksomheder med alle elever, herunder eux-elever, i forhold til skoleundervisningens varighed.
Den forhøjede lønrefusion på i alt 140 millioner kroner finansieres i 2017 ved at forhøje eud-bidraget, mens VEU-bidraget nedsættes tilsvarende.
