Tømrerlærling fulgte Raunstrups karrieresti – nu er han markedschef

Malte Rasmussen startede som tømrerlærling i Raunstrup. Nu er han forfremmet til markedschef for divisionen for bygningsservice. Det er ikke tilfældigt.
Malte Rasmussen
Malte Rasmussen er så godt som opvokset i Raunstrup. Nu er han udnævnt til markedschef for Bygningsservice-divisionen.

Hos den landsdækkende byggevirksomhed Raunstrup kigger man ikke udelukkende på omsætning og bundlinje. Det er også vigtigt, hvordan man kommer derhen, og der er derfor fokus på at finde de medarbejdere, der kan og vil udvikle sig i takt med virksomheden. Det skal en strategisk plan frem mod 2030 om medarbejdertilknytning hjælpe med.

En af dem, der har taget de muligheder for udvikling, der har budt sig til, er Malte Rasmussen, der startede som tømrerlærling i virksomheden. Nu er han forfremmet til markedschef for divisionen for bygningsservice.

Han skal i sin nye stilling arbejde videre med Raunstrups ambition om profitabel vækst de kommende år. Det skal primært ske ved et øget salg af rammeaftaler til faste kunder samt udvidelse af Facility Management-segmentet.

Læs også

Bedre brancheindsigt: ”Fremtidens marked kræver de rette værktøjer og rådgivning”

– Nytænkning og visioner bliver prioriteret højt, og det er vores helt klare mål at sætte nye standarder for branchen. Vi vil skabe den sælgende organisation, og jeg ser meget frem til at være med til at sikre det i fremtiden, siger Malte Rasmussen. Han uddyber:

– Når vi taler om vækst, og det er jo hele vores grundlag, så er vi yderst bevidste om, at vi skal gøre det organisk. Det skal ske på baggrund af gode kunderelationer og partnerskaber. Det ligger i hele tankegangen i Raunstrup, og det er vores overbevisning, at det er den måde, man skaber den bedste forretning.

Bevidst og gennemarbejdet plan

Medarbejderudviklingsplanen, som Malte Rasmussen har fulgt, blev udviklet for år tilbage. Den er en meget bevidst og gennemarbejdet strategisk plan for intern uddannelse og udvikling af håndværkere, taksatorer og byggeledere. Strategien er essentiel for øget tilknytning af medarbejdere.

Der forventes stor mangel på faglærte i årene fremover. I Raunstrup skal en strategisk plan for intern uddannelse og udvikling af håndværkere, taksatorer og byggeledere være med til at fastholde medarbejderne. Arkivfoto: Raunstrup

I år har virksomheden eksempelvis iværksat endnu et internt lederkursus, fortæller adm. direktør Søren Kristensen:

– Malte er som taget ud af den plan, da han har været hos os siden sin tid som tømrerlærling. Han har vores Raunstrup DNA godt lejret i sig, og vi har nu adskillige gange set, hvordan vores interne uddannelser og forfremmelser er med til at sikre specialiseringen hos os.

Er vokset op i virksomheden

Vejen fra tømrerlærling til markedschef har været fyldt med naturlige skridt for Malte Rasmussen. Eksempelvis har Raunstrups opbygning og fokus på videreuddannelse haft stor indflydelse på, at han går til opgaven med ro i maven.

Læs også

Lokale Thomas skal vande Raunstrups rødder i Nordjylland

– Alle de skridt jeg har taget, har været meget naturlige for mig. Raunstrup har set et lys i mig, og så har jeg sagt ja på de rette tidspunkter og bedt om den efteruddannelse, jeg havde brug for til at polstre mig til de forskellige opgaver. Samtidig er det en god ballast, at mange af mine kollegaer også er vokset op i Raunstrup så at sige. Det giver os optimale muligheder for sparring og støtte på tværs. Det gør en enorm forskel, siger Malte Rasmussen.

Fremtidig mangel på håndværkere

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil over 22 % af samtlige faglærte i den danske arbejdsstyrke trække sig tilbage frem mod 2035, og Danmark kommer i 2030 til at mangle 100.000 faglærte.

Det er blandt andet på den baggrund, at Raunstrupkoncernen har sat hårdt ind på deres medarbejdertilknytning og onboarding af nye medarbejdere.

Søren Kristensen
Ifølge adm. direktør Søren Kristensen er Raunstrups fremtidige udvikling afhængig af at kunne tilknytte og fastholde dygtige medarbejdere. Det sker bl.a. via løbende videreuddannelse.

– Bygge- og anlægsbranchen er særligt hårdt ramt, og kampen om håndværkere og ledere er benhård. Derfor bliver vi nødt til at kigge på det område med et særligt fokus og ved at lægge en klar strategisk plan. Dygtige håndværkere er vores største aktiv, så vores fremtidige udvikling er dybt afhængig af, hvorvidt vi kan tilknytte medarbejdere, videreuddanne dem og deres ressourcer og kompetencer bedst muligt, siger Søren Kristensen.

Relateret indhold